Egen ridebane og plads til 16 heste: Her kan du udleve hestedrømmen for 14 mio.
Denne ejendom er et utroligt landsted på 343 kvadratmeter fra 2004 med plads til heste, biler, virksomhed og at leve livet.
Af home Helsingør
Et landsted som dette, endda i det super eftertragtede »Øerne« i Helsingør, hvor der er højt til himlen, ingen luftledninger, udsigt så langt øjet rækker og plads til at nyde livet – det er ikke noget, du normalt kan få fat i – og endda slet ikke et arkitekttegnet landsted anno 2004 med alle moderne bekvemmeligheder og i sublim stand! Men her er chancen... Grib den!
Udlev drømmen
Uanset hvad drømmen er for dig, så vil du kunne få det til at ske her.
Her er plads til erhverv, biler, 12-16 heste, flere generationer under samme tag, den store familie, dem med behov for albuerum og de jagtinteresserede.
Kort sagt alt hvad du kan forestille dig at have af muligheder i en ejendom kan fås her.
To boliger på grunden
Ankomsten sker via smuk lang grusbelagt indkørsel, hvortil man ankommer til den store smukke gårdsplads. Ejendommen er indbegrebet af diskret luksus i både farve- og materialevalg samt udstråling.
Der er ikke gået på kompromis nogle steder hvilket fornemmes straks man ankommer og ser garageportene med fyldningsporte i glas indtil den smukke garage med gulvvarme, hvide epoxy-gulve, loft til kip og indskudt etagedæk med eget kontor, gæsteafdeling og badeværelse.
Selve ejendommen er for nuværende delt i to boliger. Ejendommen kan nemt tilbageføres til en stor bolig hvis behovet herfor er der.
Bolig 1 indeholder:
Hall med loft til kip, flot gæstetoilet, stort bryggers, lækkert snedkerkøkken med masser af plads til de store kulinariske udfoldelser – i åben forbindelse med spisestue, ligeledes med loft til kip og et utroligt lysindfald med den største trekantede vinduesgavl der byder naturen helt ind i ejendommen.
Spisestuen er i åben forbindelse med loungeområde og dagligstue med fritlagt tappe til ejendommens 1. sal, som igen er med loft til kip og et utroligt lysindfald samt tre meget store og rummelige værelser.
Bolig 2 indeholder:
Møblerbar entré, værelse med skabsvæg, pænt badeværelse, stort lækkert køkkenalrum samt åben forbindelse ind til den helt fantastiske stue med plads til den store familie og vennerne. Her kan evt. tages plads til et eller to værelser.
I køkkenalrummet er der svungen trappe til 1. salen med stor repos samt et superskønt alrum / værelse med loft til kip og flere smukke karnapper.
Jorden er et kapitel for sig! Her er hele 6,3 hektar, at boltre sig på med ridebane, skov, stald, hestebokse med vandingsanlæg, marker og folde. Derudover er der en utrolig køkkenhave, hønsebur med plads til mange høns og en parklignende have der er nem at holde med havetraktoren, der evt. kan følge med i købet. Superlavetiver er ikke nok til at beskrive dette utrolige sted - det skal opleves!
Ring til home Helsingør på tlf.: 4921 4921 for en personlig visning – vi garanterer en forelskelse!
Du kan se flere billeder af ejendommen i slide-showet ovenfor.
Boligareal | 343 m2 |
Grundareal | 62549 m2 |
Byggeår/ombygget | 1850 / 2004 |
Energimærke | C |
Kontant | 13.995.000 kr |