Distrikt- og landsstævnet Scandinavia Jumping Tour der afholdes for femte gang i uge 7 i Odense Congress Center blev allerede skudt i gang med den første ponyklasse i fredags og er den forgangne weekend fortsat med klasser fra morgen til aften med imponerende præstationer fra en masse dygtige ponyryttere.

 Ponyrytterne indtog allerede hallerne i Odense Congress Center fra fredag aften.

Ponyrytterne indtog allerede hallerne i Odense Congress Center fra fredag aften.

Josefine Kronevald tog sejren i Fataciatour 1. afd. LB1 for ponyer lørdag eftermiddag.

Josefine Kronevald tog sejren i Fataciatour 1. afd. LB1 for ponyer lørdag eftermiddag.

I løbet af stævnet vil de ikke mindre end 2.300 tilmeldte starter fordelt over hele ugen kunne opleves i de store haller, hvor ponyerne er i fokus til og med mandag aften den 10. februar, mens tirsdag er store flytte- og oprydningsdag, inden boksene skal være klar til hestene, der er i fokus fra onsdag den 12. til lørdag den 15. februar.

Se de præcise tider for hele programmet på http://https://online.equipe.com/

Stutteri Ask Trophy

Det store stævne omfatter blandt andet kvalifikationen i Stutteri Ask Trophy, hvor pony- og childrenrytterne rider deres Stutteri Ask Trophy-klasser først på ugen, mens stævnet rundes af med kvalifikationen for U18 og U25-ryttere.

Stutteri Ask Trophy er en springturnering på B-niveau for children-, Pony kat. 2- / 1-, junior-, ung- og U25-ryttere, som skal udvikle og fremme den danske ungdomselite i springning. Turneringen er relativt ny og blev for første gang afviklet i 2022. Finalen i år afholdes i uge 12 på Stutteri Ask.