NENUC 2025: Aller sidste udkald
Deltagerlisten er lang og tilmeldingsfristen er faktisk længe overskredet. Alligevel har konferenceblæksprutten bag NENUC 2025 ladet en dør stå på klem i dag med.

Deltager du også under NENUC 2025?
Hvis det er gået din næse forbi, så arrangerer hesteagronom Martha Herold Voss i samarbejde med lektor Eva Lind Gleerup fra Erhvervsakademi Aarhus hestekonferencen Nordic Equine Nutrition Conference (NENUC), der finder sted på Ansager Hotel fra den 20.-22. februar 2025.
Skal du også være klogere på den nyeste forskningsbaserede viden om græsning, grovfoder, og hestens ernæring?
Så er det lige op over og faktisk allersidste udkald, hvis du, ligesom alle de andre deltagere på listen, skal have alle de nævnte fokusområder serveret samlet på konferencen i næste uge.
- Onsdag morgen den 12. februar klokken 9.00 lukker jeg tilmeldingen definitivt, lyder det på NENUCs Facebook, hvor Martha Voss gør det klart, at hun netop på det pågældende tidspunkt skal lukke aftalen om forplejningen på Ansager Hotel i forhold til det endelige antal deltagere.
Tilmeldinger er der i øvrigt allerede rigtig mange af. Status for godt en uge siden lød på over 80 deltagere på torsdagens grovfoder-workshop, hvor der var budgetteret med 15. 79 var på daværende tidspunkt tilmeldt konferencen fredag, mens 74 var klar til lørdagens program.
Skal du også med, inden muligheden lukker definitivt og uden mulighed for eftertilmelding, så er det i dag.
Find program og billetbestillingen her: https://nenuc.dk/2024/09/05/kom-til-konference-om-grovfoder-og-hestevelfaerd-til-februar/