Sæt kryds i kalenderen lørdag den 5. april. Da inviterer Himmerland Køre- og Rideforening til pløje-træningsstævne på Ulvedal Landbrug, Blenstrupvej 26 i Skørping.

Arrangørerne meddeler på Dansk Køre Forbunds hjemmeside, at det bliver en dag fyldt med hygge, læring og masser af veterantraktorer at kigge på.

Der er sørget for en dommer, der vil fortælle, hvad han kigger efter og dømmer ud fra, så der er lagt op til en lærerig dag. Derudover vil der være målere klar, som kan tjekke dybde og bredde på pløjningen, hvis deltagerne spørger.

Alt i alt bliver det en dag med fokus på øvelse og godt samvær.

Find mere om arrangementet og tilmelding her: https://danskkoereforbund.dk/himmerland-koere-og-rideforening-inviterer-til-ploejestaevne-d-5-april