Langt de fleste steder er der kommet meget grovfoder ud af sommerens høst. Udfordringen er, at det er af meget varierende kvalitet, og at vi som hesteejere skal gøre os klart, hvilket produkt vi fodrer vores heste med.

Eva Lind Gleerup, hesteagronom og adjunkt hos Erhvervsakademi Aarhus og underviser på jordbrugsteknologuddannelsens hestelinje samt projektleder på projektet »Er havre davre - fra viden til handling«, siger det meget klart:

Eva Lind Gleerup, hesteagronom og lektor ved Erhvervsakademi Aarhus. Arkivfoto: Henriette Lemvig

Eva Lind Gleerup, hesteagronom og lektor ved Erhvervsakademi Aarhus. Arkivfoto: Henriette Lemvig

- Udbuddet i år bliver af kæmpe varierende kvalitet. Sukkerknalder og pindebrænde – alt sammen pakket ind i plast og kaldt hestewrap, siger hun og påpeger, at de samme problematikker også gælder for tørt hø.

- Jeg kan derfor ikke anbefale nok, at man får lavet en analyse af sit grovfoder, så man kender indholdet af næringsstoffer.

- Vi ser græskvalitet, der ligger i top, hvis man fik taget første slæt i maj måned, hvor vilkårene var gode i form af tørt, stabilt vejr

Bestil grovfoder til hele sæsonen

Eva Lind Gleerup understreger, at det ikke behøver at være en dyr fornøjelse at få lavet en grovfoderanalyse.

- Hvis man forbereder sig og regner ud, hvor meget wrap der skal bruges i løbet af sæsonen, så kan man godt lave et samlet køb hos grovfoderproducenten, og samtidig bede om, at der bliver taget en samlet grovfoderanalyse.

- Jeg ved godt, at mange henter to baller ad gangen, men er de købt samlet fra samme slæt, og man blot afhenter løbende, så kender man værdien med kun en grovfoderanalyse.

Rigeligt græs

Generelt er indtrykket, at græsset er vokset godt gennem hele sæsonen, grundet rigeligt vand og tilpas mængde solskin.

- Vi ser steder, hvor græsset har stået under vand så længe, at rødderne er blevet påvirket, og græsset ikke har den næring, som vi havde forventet. Men set over en bred kam, har der været rigeligt græs.

Slæt i maj topper kvaliteten

- Vi ser også en græskvalitet, der ligger i top, hvis man fik taget første slæt i maj måned, hvor vilkårene var gode i form af tørt, stabilt vejr. Her ser vi også typisk et grovfoder med meget energi og protein, hvilket er optimalt til præsationsheste.

- Ventede man med første slæt til hen i juni, hvor vejret blev ustabilt, må man forvente et grovfoder med et noget lavere indhold af protein.

- Jeg skal dog skynde mig at understrege, at man ikke alene på grund af vejret kan sige noget om resultatet. Det afhænger også af hvilken græsart, der er tale om, hvor meget gødning den har fået m.m. Det er desværre ikke en eksakt videnskab, siger hun med et undskyldende smil.

- Men vi ved, at er et græsslæt slået på et tidligt vækststadie, så giver det et højere proteinniveau, end hvis det er slået senere.

- Udbuddet i år bliver af kæmpe varierende kvalitet. Sukkerknalder og pindebrænde – alt sammen pakket ind i plast og kaldt hestewrap

Arkivfoto: Henriette Lemvig

Arkivfoto: Henriette Lemvig

Slæt i juli uden protein

Nåede man ikke at få slået græsset i de få dage i juni, hvor vejret var til det, er man kommet helt ind i juli, før slættet er taget. Og her fremhæver Eva Lind Gleerup analyser, hvor proteinindholdet er stort set ikke-eksisterende.

- Gammelt græs, som det er, hvis det stadig står i juli, har højt indhold af ufordøjelige fibre samt et meget lavt proteinniveau. Og her skal man altså være opmærksom, for selv den mest nøjsomme pony har brug for protein for at opretholde almindelig drift.

Eva Gleerup påpeger, at mange først bliver glade over, at deres pony ikke bliver tyk, men holder et fint huld, når de fodrer med wrap med lavt energi- og proteinindhold. Men dernæst kommer problemerne. Manglende proteinindhold giver både pelsproblemer, hovproblemer, hudproblemer og manglende muskelsætning.

- Heldigvis kan der suppleres med kraftfoder eller eksempelvis lucerne, men man gør det jo kun, hvis man ved, at det mangler, siger Eva Gleerup og understreger igen vigtigheden af at få lavet en analyse af sit wrap. Især i år hvor kvaliteten svinger så enormt.

- Gammelt græs, som det er, hvis det stadig står i juli, har højt indhold af ufordøjelige fibre samt et meget lavt proteinniveau

Grovfoder

- Der er meget at vælge mellem

- Udbuddet er af varierende kvalitet

- Proteinniveauer, der sviner mellem seks gram fordøjeligt råprotein (svarende til ingenting) op til 130 gram fordøjeligt råproteing, som er et højt niveau

- Få lavet en analyse, så du kender indhold af næringsstoffer

- Tænk frem i tiden. Køb samlet og lav aftale om afhentning hos grovfoderproducent