- Mit ønske er at videns dele på tværs af besætninger, så vi hele tiden kan højne hestenes sundhed og trivsel. Har vi hele tiden fokus på, at hestene er så sunde og glade som muligt, så kan de også præstere bedre.

Meldingen er klar og erfaringerne mange, når ordene kommer fra Lillian Hestekjær der hos Vestjyllands Andel er produktkonsulent for grovvarevirksomhedens HorseLux-serie.

Lillian Hestekjær har selv avlet i mange år.

- For 41 år siden var det travheste. Siden gik jeg over til rideheste, og i 2003 den første avlshoppe og nåede at avle Dansk Oldenborg, Tysk Oldenborg og Hanoveraner, inden jeg kom af med de sidste i 2023, fortæller Lillian Hestekjær, der imidlertid ikke kunne undvære hestene i ret lang tid.

Lillian Hestekjær bor med familien på en ejendom med 6,5 hektar jord og 2 hektar skov ved Vejle, så der er jo tale om en ejendom, hvor hestehold er oplagt.

- Jeg har for nylig købt 3 travheste og en galophoppe, smiler Lillian Hestekjær og fortæller: Den ene er den 21-årige avlshingst Classic Grand Cru der igennem sine mange starter har vundet 7 millioner kroner, så er det hoppen Facebook efter Wishing Stone/Muscles Yankee, der er ifolet Cash Gamble, samt en 15-årige hoppe efter Dream Vacation/Ambro Gold, og endelig er der den 3-årige fuldblodshoppe Valentina Carlras efter Hunters Light/Zaminder der efter et møde med en harve blev for skadet til at kunne løbe væddeløb og nu går i avlen hos Stutteri Classic.

- Jeg har rigtig meget erfaring med avl hos både heste, mink og grise. Det er baggrunden for, at jeg har så meget fokus sundhed og holdbarhed og stabilitet. Det hjælper ikke, at de kan løbe, hvis de ikke kan holde, påpeger Lillian Hestekjær.

Lillian Hestekjær er uddannet landbrugstekniker, har tidligere arbejdet som griserådgiver og som underviser i hest og grise på Gråsten Landbrugsskole. Desuden har hun en baggrund som selvstændig svineproducent med tilhørende slagtegrise med hjemmeblanderi og egen avlskrydsning fra renracede søer.

Arbejdet med dyr og fodring har dermed altid været en del af Lillian Hestekjærs arbejdsfelt frem til ansættelsen som produktkonsulent i hestegruppen hos HorseLux, som ejes af Vestjyllands Andel.

Produktkonsulent Lillian Hestekjær er med faglig baggrund og personlige erfaringer fra hesteverdenen en vellidt sparringspartner ude hos kunderne. Her ses hun på Charlottenlund Travbane i snak med Lotte Larsen og Axel Jacobsen.

Produktkonsulent Lillian Hestekjær er med faglig baggrund og personlige erfaringer fra hesteverdenen en vellidt sparringspartner ude hos kunderne. Her ses hun på Charlottenlund Travbane i snak med Lotte Larsen og Axel Jacobsen.