Kender du reglerne for brugen af håndholdt mobiltelefon og smartwatch, mens du rider?

Spørgsmålet stilles af Dansk Ride Forbund i et facebookopslag, hvor de henviser til reglerne ifølge Rådet for Sikker Trafik.

For det er faktisk forbudt at bruge håndholdt mobiltelefon eller taste på smartwatch, mens man rider, og det kan udløse en bøde, da hesten sidestilles med et motoriseret køretøj i trafikken.

- Derfor bør du lægge telefonen i lommen og »ride hest, når du rider hest«, så vi undgår ulykker og farlige situationer. Og derudover fortjener hesten da også din fulde opmærksomhed i de timer, du er omkring den, lyder opfordringen fra Dansk Ride Forbund.