Morten Torup fra Jemo Equine ApS har mange års erfaring, når det kommer til ridebaner, toplag og ikke mindst vedligehold af banerne, så rytterne får den bedst mulige rideoplevelse på en bane der kan holde i mange år.

Vi ved alle, at der er mange forskellige typer af baner og toplaget kan både være med sand, flis eller fiber. Hvad der er det »rigtige« har der altid været mange meninger om, men tidens fokus på miljø og bæredygtighed har fået Morten Torup til at tænke i helt nye »baner«.

- Vi er nødt til at tænke alternativt. Når vi kommer til 2031, så må der ikke anlægges fiberbaner med Geotextiler eller gummi mere, lyder det fra Morten Torup om den banetype, som både er udbredt og populær blandt mange ryttere, men som desværre ikke er bæredygtig.

- Mange kommuner siger allerede nu nej, til anlæggelse af nye baner udendørs som indendørs, tilføjer han.

Morten Torup fra Jemo Equine. Foto: Henriette Lemvig

Morten Torup fra Jemo Equine. Foto: Henriette Lemvig

En nyhed på markedet

En nyhed hos Jemo Equine er derfor kokosnøddefibre iblandet i toplaget.

- Der er tale om kokosnøddefibre, som vi får hjem fra Sydafrika, hvor de blandt andet bruger kokosmåtter som stabilisering ved anlæg af veje, galopbaner, i paddocs og som foldarmering, idet græsset fint kan vokse igennem, fortæller Morten Torup, der påpeger, at fordelen er, at kokos ikke formulder og man derfor kan finde kokosfibre i jorden der er flere hundrede år.

I Sydafrika anvendes kokosmåtter blandt andet til stabilisering ved anlæg af veje, galopbaner, paddocs og som foldarmering.

I Sydafrika anvendes kokosmåtter blandt andet til stabilisering ved anlæg af veje, galopbaner, paddocs og som foldarmering.

- Jeg har set baner i Afrika der er over 16 år gamle og de fungerer stadig, fortæller han om toplaget med kokosfibre, der er godkendt i test til femstjernede ridebaner og som i øvrigt er den eneste FEI-testede organiske ridebanebund, du kan få.

Jemo Equine er den eneste importør af kokosfibre i Danmark til brug på ridebaner og der er også kun én entreprenør der anlægger banerne med kokosfibre, indtil videre.

- Vi får kokosfibrene hjem i højkomprimerede cubes og for at de kan blandes op med sandet skal der tilsættes vand. Så indtil videre leveres det færdigblandet ud til banerne, hvor vi har et samarbejde med en entreprenør, der anlægger banerne for os i Danmark, fortæller Morten Torup.

Kokosfibrene kommer hjem i højkomprimerede cubes og blandes op med sand.

Kokosfibrene kommer hjem i højkomprimerede cubes og blandes op med sand.

Selvom den første bane med kokosnøddefibre på dansk jord først blev anlagt i foråret i en ridehal hos Malene Bundgaard ved Fredericia, har Morten Torup også allerede anlagt baner flere andre steder og ordre på den organiske ridebanebund uden for landets grænser.

Flere danske baner har allerede fået toplag med kokosnøddefibre.

Flere danske baner har allerede fået toplag med kokosnøddefibre.