Har du et areal, som du vil have hegnet? Eller et gammelt hegn, som trænger til udskiftning?

Så er det muligt at få tilskud til indkøb af nyt hegn, hvis arealet lever op til nogle bestemte kriterier, som er: 0,1 hektar af arealet/folden skal have en naturværdi (HNV) på minimum fem, eller 50 procent af arealet skal ligge indenfor særlig Natura-2000 udpegning, vådområde eller lavbundsprojekt.

Eksempler på arealer, som kan have en naturværdi på minimum fem, er enge eller overdrev

Det er muligt at søge tilskud indtil 16. december 2024.

Dette kan du få i tilskud

Tilskud til hegn gives som standardomkostninger. Man skal derfor ikke hente tilbud hjem, inden man søger, hvilket gør processen nem.

Ansøgningen skal som minimum indeholde et ydre hegn. Så man kan ikke søge til for eksempel drikkekar eller elforsyning til en eksisterende indhegning. Man kan også få tilskud til indre hegn, og dermed dele arealet op i flere folde. Eneste krav er, at der er led i de indre hegn.

Det er muligt at søge om hegn til arealer, som ikke er hegnet i forvejen, eller arealer hvor gamle hegn skal skiftes. Man står selv for at tage det gamle hegn ned.

Man kan opnå tilskud til rydning, hvis ens areal ligger indenfor et særligt kortlagt område. Til dette skal der indhentes to tilbud. Dette, er der dog meget få arealer, som gør.

Rådgiverens erfaring

Hos Velas Natur opleves det, at man som udgangspunkt får tilskud, til det man søger om, så længe man opfylder kriterierne. Ordningen giver mulighed for at få etableret nogle gode hegn, der holder i mange år. Det giver mulighed for at få hegnet ukurante areal, som man kunne ønske at afgræsse/inddrage til fold, hvor de normalt ellers ville være for dyre eller besværlige at hegne.

Tilskud til hegn gives som standardomkostninger. Nedenstående er de satser, du kan få i tilskud:

Anne Kirkegaard, seniorrådgiver i miljø, Velas

Anne Kirkegaard, seniorrådgiver i miljø, Velas

Emma Stensgaard Lindevang, miljørådgiver, Velas

Emma Stensgaard Lindevang, miljørådgiver, Velas