I vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr gælder bestemmelserne i § 18 i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste (hestebekendtgørelsen).
Går hestene ude i mere end 12 timer i vintervejr, er der krav om læskur eller bygning, så hestene kan søge ly.
Fødevarestyrelsen oplyser, at læskuret eller bygningen skal placeres på et sted, der er tilstrækkeligt drænet.
Kravet til gulvarealet i læskure til udegående heste skal endvidere være mindst (2,0 x hestens stangmål)² for de første fire heste. For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)².
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der skal være et velstrøet tørt leje på mindst 80 procent af gulvarealet, og dette gælder også i tilfælde af slagregn eller snestorm.