Skrækhistorier om Skat og de små stutterier

Spørgsmål:

Jeg har hørt så mange skrækhistorier om, hvordan Skat kommer efter de små stutterier. Derfor tør jeg næsten ikke selv begive mig ud i det. Men det er min store drøm. Derfor er jeg interesseret i at vide, hvad jeg skal gøre for, at jeg ikke kommer i Skats søgelys, hvis jeg vælger at starte op?

Svar:

Først og fremmest tak for dit spørgsmål.

Det er korrekt, at der er mange skrækhistorier, og der er ingen tvivl om, at stutterier altid har og altid vil være i Skattestyrelsens søgelys.

Når Skattestyrelsen underkender stutterierne, så ligner alle afgørelserne hinanden – jeg tror simpelthen, at Skattestyrelsen har en standardskabelon, hvor de bare skal indsætte tal og navnet på stutteriet, og så kører det ellers bare derudaf.

Og det er jo nok fordi, hestebranchen er speciel på mange områder – og det kræver kendskab for at kunne forstå og for at kunne se potentialet i en sådan virksomhed, hvis det eneste man forbinder med en hest, er et dyr på fire ben.

Derfor er det et rigtigt godt spørgsmål, for der er flere forhold, man som stutteriejer skal være opmærksom på. For er man opmærksom, så har man også mulighed for at gøre de nødvendige tiltag, for at man er stillet bedst muligt.

For stutterivirksomheder lægges der helt konkret vægt på, om:

- Virksomheden drives teknisk-fagligt forsvarligt

- Antallet af heste muliggør en rationel drift (intensitet)

- Virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække

Sædvanlig og forsvarlig drift bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok

Når der henses til, om driften er forsvarlig, kigges der særligt på, om den daglige drift har været fornuftig og bærer præg af, at den fornødne faglige ekspertise har været til stede.

I praksis oplever vi sjældent, at virksomheden falder på denne del, da de som vælger at arbejde med heste, normalvis har en eller anden forudsætning herfor.

Antallet af heste muliggør rationel drift – intensitet i driften

Antallet af heste skal muliggøre en rationel drift, for at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig.

Og hvor mange er det så, spørger du?

Ja, det er jo svært at give et præcist antal på. Men vi har selvfølgelig noget praksis på området, som viser, at driften baseret på én avlshoppe i hvert fald ikke opfylder betingelserne.

Intensitetskravet indebærer også, ud over at antallet af heste skal muliggøre en rationel drift, at virksomheden kan præsentere en omsætning af en vis størrelse.

Her har vi afgørelser, som blandt andet fastslår, at en omsætning på 189.000 kroner over en seks-årig periode ikke er tilstrækkeligt til, at intensitetskravet kan anses for opfyldt.

I de afgørelser, jeg har ført, har hestebestanden været på 10 og over, hvor der blev ifolet 3-6 hopper om året.

Rentabilitetskrav – »mulighed for at opnå et overskud på sigt«

Et stutteri kan ikke frakendes sin erhvervsmæssige karakter, alene fordi stutteriet har givet underskud i en årrække. Der gælder nemlig en særlig praksis for landbrug, under hvilken regel stutterier også omfattes.

Reglen kaldes »den særlige ligningspraksis« og stammer fra en Højesteretsdom af 15. april 1994 (TfS 1994, 364). I denne dom konkluderer Højesteret, som jo er den øverste appeldomstol I Danmark, at underskud kan fratrækkes, såfremt driften er forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der således vægt på, om virksomheden efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring nul eller blive overskudsgivende.

Vær opmærksom på, at driftsmæssige afskrivninger ikke er det samme som skattemæssige afskrivninger. Der kan således godt være et skattemæssigt underskud, men et driftsmæssigt overskud.

Det er ikke nok, at stutteriet i enkeltstående indkomstår genererer et overskud efter driftsmæssige afskrivninger efterfulgt af 10 år mere med underskud. Dermed ikke sagt, at det aldrig må give underskud igen, for med heste er det jo næsten uundgåeligt, at der både er gode og dårlige år.

Jeg har ført flere stutterisager, hvor underskud i op til 10 år er blevet godkendt.

Mange år med underskud godkendes blandt andet i de tilfælde, hvor stutteriets forretningsplan er at avle og sælge rideheste af høj kvalitet. Dette opnår man ikke ved at sælge de bedste som føl eller 3 års.

En god ridehest tager tid

Alle, der arbejder med heste, ved - og særligt af hensyn til hestevelfærd, som er meget debatteret for tiden - at det tager tid at skabe en god ridehest – og den tid skal Skattestyrelsen tillade stutterierne at få. Og det gør de faktisk også i langt de fleste tilfælde, så lang tid potentialet er der og dermed udsigten til balance.

Jeg er ikke så bekymret, som mange andre rådgivere er, når de hører ordet »hest« i forbindelse med regnskabsaflæggelse.

Hvis stutterierne ellers drifter det fornuftigt og tilsigter balance, så er praksis også med os.

Men man skal huske at stoppe, hvis ikke det går. Er der ikke udsigt til balance, så overvej at foretage omlægning, for derved at vise, at der er vilje til at foretage de ændringer, der skal til. Er omlægningen stor nok, vil det også give en ekstra opstartsperiode, hvor underskud er »tilladt«.

En løbende vurdering af ens professionelle virksomhed – så kan det ikke gå helt galt.

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål😊