Rideforbud skal accepteres
Der er regler og almindelig takt og tone for ryttere, du skal kende. Find dem her.
- Ridning skal ske i højre side af vej og sti, medmindre der findes en særskilt ridesti
- Ridning i skove sker i skridt, trav eller tølt på asfalterede veje, på stenlagte veje og grusveje bredere end 2,5 meter - og på afmærkede ridestier
- Ridning er tilladt på veje og stier udenfor skove på private fællesveje gennem skove
- Ridning er ikke tilladt på strande og klitfredede arealer, på udyrkede arealer udenfor skovene (for eksempel heder, enge, moser mv.) samt på cykel- og gangstier. Ridning i perioden 1. september-31. maj er dog tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden
- Rideforbud varsles med skiltning
- Ridning må ikke foregå på fortidsminder (gravhøje, stendiger mv.), marker eller i indhegnede bevoksninger
- Spring over brændestabler, diger, grøfter eller bomme er ikke tilladt
- Ved møde med andre brugere af skoven skal ryttere ride én og én og i skridt
- Krydsning af veje og stier skal altid foregå i skridt
- Ridning foregår på eget ansvar. Ridestier er ikke altid plane og egnede til galop, og grene kan forekomme i rytterens højde
- Benyt helst ridestierne, og rid så vidt muligt i rabatten ved ridning på grusveje
- Der må ikke lægges forhindringer ud på ridestierne uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen
- Anvisninger fra Naturstyrelsens medarbejdere skal altid følges
- Det er lovligt at færdes til fods og cykel på ridestierne, så ridehastigheden bør tilpasses øvrige brugere og udsynet
- Naturstyrelsen opfordrer andre brugere til ikke at færdes på ridestierne
Kilde: Naturstyrelsen