• Ridning skal ske i højre side af vej og sti, medmindre der findes en særskilt ridesti
  • Ridning i skove sker i skridt, trav eller tølt på asfalterede veje, på stenlagte veje og grusveje bredere end 2,5 meter - og på afmærkede ridestier
  • Ridning er tilladt på veje og stier udenfor skove på private fællesveje gennem skove
  • Ridning er ikke tilladt på strande og klitfredede arealer, på udyrkede arealer udenfor skovene (for eksempel heder, enge, moser mv.) samt på cykel- og gangstier. Ridning i perioden 1. september-31. maj er dog tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden
  • Rideforbud varsles med skiltning
  • Ridning må ikke foregå på fortidsminder (gravhøje, stendiger mv.), marker eller i indhegnede bevoksninger
  • Spring over brændestabler, diger, grøfter eller bomme er ikke tilladt
  • Ved møde med andre brugere af skoven skal ryttere ride én og én og i skridt
  • Krydsning af veje og stier skal altid foregå i skridt
  • Ridning foregår på eget ansvar. Ridestier er ikke altid plane og egnede til galop, og grene kan forekomme i rytterens højde
  • Benyt helst ridestierne, og rid så vidt muligt i rabatten ved ridning på grusveje
  • Der må ikke lægges forhindringer ud på ridestierne uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen
  • Anvisninger fra Naturstyrelsens medarbejdere skal altid følges
  • Det er lovligt at færdes til fods og cykel på ridestierne, så ridehastigheden bør tilpasses øvrige brugere og udsynet
  • Naturstyrelsen opfordrer andre brugere til ikke at færdes på ridestierne

Kilde: Naturstyrelsen