Lad lysterapi hjælpe din hest til mere frihed i kroppen
Lysterapi vinder frem som en behandling til både de to- og firbenede. Hos Riislund Light Therapy tilbyder de blandt andet et multifunktionelt produkt til heste, der kan bruges til mange områder på kroppen.
Hvad end det handler om øget velvære, opvarmning, restitution eller behandling, så er lysterapi et produkt, der kan hjælpe dig og din hest til forbedring på mange måder.
- Vores produkter har en fleksibilitet og en pasform, der betyder, at du ikke nødvendigvis skal investere i flere forskellige produkter for at behandle forskellige steder på hestens krop. Ved hjælp af vores velcrostropper, der fås i forskellige størrelser, kan du sætte måtterne sammen til en større flade, så du efter en behandling af for eksempel forbenene, kan sætte måtterne sammen til en behandling af hele overlinjen, forklarer Lars Riis, der sammen med Sandra Lund har stiftet den Århusbaserede virksomhed.
- Jeg har længe drømt om at kunne levere et kvalitetsprodukt til lysterapi til heste, hvor det prismæssigt ligger på et plan, hvor alle kan betale, lyder det fra Sandra Lund, der selv rider og har haft heste hele sit liv.
Da Lars Riis og Sandra Lund faldt i snak i forbindelse med en padel-turnering, var der dermed ikke langt fra tanke til handling, for de to virksomhedspartnere, der begge har en sundhedsfagligbaggrund og også derfra har erfaringen med lysterapi. Sammen med Michael Kajhøj, der tager sig af IT-området hos Riislund Light Therapy, sælger de deres løsning via webshoppen på riislund.dk.
Tre lystyper
Riislund tilbyder produkter med op til tre forskellige lystyper.
Dioderne med blåt lys med 470 nanometer er rigtig effektiv mod sår behandling på grund af, at de er bakteriedræbende og anti-inflammatoriske, mens det røde lys på 660 nanometer går ind i vævet i en dybde som ifølge Riislund gør, at det hjælper kroppen med at fremme sårhelingsprocessen og sætter gang i celleenergier.
Endelig er der det infrarøde lys på 850 nanometer, der ikke er synligt for øjet. Ifølge Riislund går infrarød dybt ind i kroppen og hjælper med at reducere smerte i kroppens muskler, senere og led. Dette gør, at blodcirkulation og helingsproces sættet i gang.
Virksomhedens produkter anvender kombineret lys (660 nanometer rødt lys + 850 nanometer infrarødt lys + 470 nanometer blåt lys), der ifølge Lars Riis gør, at man får en bedre behandling af området, hvor man benytter produktet.
Også en »Delux«-model
Måtterne er i en størrelse, der kan anvendes til ben, men også sættes sammen til større områder på kroppen. Derudover fås »Delux«-modellen, der er et dækken størrelse 145 x 130 cm.
- Vores dækken passer til alle typer heste og ponyer, fortæller Sandra Lund, og viser hvordan pasformen tilpasses ved hjælp af en lynlås.
- Dækkenet kan for eksempel fint bruges i traileren på vej til stævne. Så justeres lyset bare ned i styrke, og hesten er fuldt afslappet under transporten og løsnet op og klar til opvarmningsbanen, når du kommer frem, fortæller Lars Riis, der suppleres af Sandra Lund, der påpeger, at mange netop bruger lysterapi for at få en god opvarmning.
Indstillingen af lystype, styrke og varighed på måtte eller dækken indstilles med den medfølgende fjernbetjening med timer og dertilhørende 12 volts powerbank med op til 200 minutters levetid ad gangen. Der er dermed batteri til mange dages behandlinger, idet en behandling typisk varer fra 3-5 minutter på benene og 8-10 minutter på resten af kroppen.
- Vi får faktisk mange positive tilbagemeldinger på batteriets levetid, fortæller Sandra Lund, der i øvrigt gør opmærksom på, at både velcrostropper, dækken og måtter er lette at holde rene.
- Vores kraftige velcrostropper rengøres let for hår med en stiv børste, mens måtterne rengøres med en hårdt vredet karklud. Har du anvendt måtterne i forbindelse med en mukbehandling i koderne, så kan du eventuelt lige tørre efter med en spritklud, lyder anbefalingen fra Sandra Lund.