En barndom med heste førte til brækkede knogler og en karriere som miljøkonsulent
Anne Kirkegaard har arbejdet med heste hele sit liv - og det er ikke gået stille for sig. Den 44-årige miljøkonsulent er en af Hestemediets fageksperter, og vi har besøgt hende til en snak om hendes job og hestebaggrund.
44-årige Anne Kirkegaard arbejder som miljøkonsulent hos Velas og er en af Hestemediets fageksperter, der fremover vil komme med input om miljøregler og overvejelser ved etablering af ridehal og nye stalde, hjælp til kommunetilsyn, køb af hesteejendom og meget mere. Hun understreger, at de hjælper både det professionelle sted og den helt almindelige familie, der vil have hestene hjem.
For at blive lidt klogere på, hvem Anne Kirkegaard er, har Hestemediet besøgt hende på hendes og familiens ejendom ved Tjele. Og her oser det af hest og landlig idyl, allerede fra man drejer ned ad den lange markvej.
- Vi købte ejendommen i 2008. Og ja, vi faldt også for naturen og beliggenheden og de muligheder, der er i det, svarer Anne Kirkegaard, og giver et fast håndtryk til Hestemediets udsendte, der allerede har udtrykt sin begejstring nærmest inden, bilen er standset.
- Vi avlede Dansk Oldenborg den gang, men vi løb træt i, at hingstefeltet var for småt, så vi skiftede over til Dansk Varmblod. I 2012 supplerede vi ved at købe vores første sportspony, og i dag, er det kun sportsponyerne, vi avler på, fortæller Anne Kirkegaard, der dog stadig har Oldenborg hoppe Nellie, der i dag er 21 år.
Vild barndom
Anne Kirkegaard er uddannet landmand med speciale i heste og jordbrugsteknolog. Hun har inden sin ansættelse hos Velas arbejdet som rytter i salgsstalde og i en svinestald.
- Min farfar var hestehandler og jeg var altid med ham på markeder. Så blev jeg sat op på ponyerne, for at min farfar kunne vise, at det var rigtigt, når han sagde, at ponyerne, han solgte, var redet. Jeg blev derfor ret hurtigt godt hærdet i forhold til at komme på ryggen af knap så tilvænnede heste, for det var da godt nok nogle gange en sandhed med modifikationer, han fik sagt, beretter Anne Kirkegaard med et overbærende smil og mindes en barndom og ungdom, hvor det ikke gik stille for sig.
- Jeg nåede både at få brud på en halshvirvel og brække ryggen, inden jeg besluttede mig for, at det måske ikke fremover skulle være helt så vildt og kastede mig over dressuren.
Brud på halshvirvel og brækket ryg
Anne Kirkegaard fortæller, hvordan hun som 13-årig røg af en pony, der stak af, med et brud på en halshvirvel som følge og om da hun som 17-årig red galopheste og brækkede ryggen og blev midlertidigt lam fra lænden og ned, da hesten stejlede og faldt ind over hende.
- Jeg mærker desværre stadig gener efter den brækkede ryg. Men det var også en drøj omgang at komme igennem, der krævede en del viljestyrke for at få liv i benene igen. Men det lykkedes heldigvis, og i dag, hvis ryggen gør ondt, er den bedste medicin at blive stablet op på en hest og skridte en tur. Det løsner op.
Havde ondt alle steder
Uddannelsen til jordbrugsteknolog er en følge af de mange skader.
- Jeg passede grise 5-6 år efter landbrugsskolen, men jeg havde ondt alle steder, så jeg valgte at stoppe og læse videre med henblik på at få et mindre fysisk job, fortæller Anne Kirkegaard, der efterfølgende blev ansat i landboforeningen.
- Og det er så der, jeg er i dag og nyder mit arbejde, siger hun og påpeger, at især hesteopgaverne har taget fart de seneste 5-6 år.
- Der er masser at lave inden for hest. Lad os bare tage et eksempel som brandkravene, der blev strammet tilbage i 2020. Her kræves det nu, at du skal leve op til de nye brandkrav, hvis du vil lave et maskinhus om til en hestestald. Har du opstaldere eller rideskole/undervisning, er der yderligere krav til brandsikkerheden, og sådan kommer der hele tiden nyt.
Første sportspony
I 2012 købte Anne Kirkegaard sin første sportspony, Petit, der i dag er 16 år. Løbende blev der købt flere og da der var flest, havde Anne Kirkegaard fem avlshopper, der blev ifolet hvert andet år.
- Jeg vil gerne, at hopperne bliver redet mellem hver ifoling, så det har passet fint med hvert andet år. Så når de at sætte muskler og komme i form, inden de skal på den igen, forklarer hun.
Går ud som et lys
I februar 2017 tager livet dog igen en uventet drejning for Anne Kirkegaard.
- Jeg er i stalden for at tage hestene ind. Min mand er ikke hjemme, men normalt har det ingen betydning i forhold til, at få hestene ind. Lige netop den her dag, kunne jeg dog godt have ønsket mig, at han havde været der.
Anne Kirkegaard fortæller, hvordan hun får hentet en halvandenårig hingsteplag ind fra fold, da den pludselig rammer hende i hovedet, så hun ryger ned i betongulvet og bliver liggende.
- Derefter husker jeg intet. Hvordan det er lykkedes mig at komme ind i huset igen, ved jeg simpelthen ikke, men jeg vågner på sofaen ved, at vores datter kommer hjem og vækker mig med spørgsmålet om, hvorfor jeg har så meget blod i ansigtet.
- Det havde givet mig en kæmpe hjernerystelse, og jeg har efterfølgende fire år, hvor jeg har kronisk hovedpine.
Magtede ikke opgaven
Anne Kirkegaard og hendes mand beslutter derfor, at der skal skæres ned på antallet af heste.
- Jeg måtte simpelthen erkende, at jeg ikke magtede opgaven, så vi barberede ned til de heste, vi har i dag: Petit, Bernice, Nellie, Bella og Emmelie og avler nu kun på hobbyplan.
- Det er ikke noget, vi på nogen måder skal tjene penge på. Tværtimod må en hobby gerne koste penge og er blot noget, vi nu går og hygger os med, siger Anne Kirkegaard.