Lørdag den 1. marts klokken 10.00-14.00 inviterer AU Viborg til åbent hus.

Lige inden for hovedindgangen kan du besøge de mange forskellige stande, hvor du kan få svar på dine spørgsmål om AU Viborgs uddannelser, studiemiljøet, ansøgning og optag, Viborg som studieby og studieboliger.

Der vil også være rig mulighed for at udforske campus og tale med både undervisere og studerende. Herudover kan du høre oplæg om Plante- og fødevarevidenskab, Dyrevidenskab og Veterinærmedicin samt tale med færdiguddannede, som arbejder inden for områderne veterinærmedicin, dyr, planter, miljø eller fødevarer.

Tilmeld dig åbent hus her: https://events.au.dk/aabenthuspaaauviborg-1117

Er du forhindret i at deltage til åbent hus på AU Viborg, så tag til u-days i Aarhus den 20.-22. februar, hvor du også kan få viden om de nye uddannelser. Følg med, efterhånden som programmet til u-days opdateres, her: https://bachelor.au.dk/tvivl/besoeg/udays