Mayannes vej til hestens hjerte

Hvis man fulgte med i 1990’erne, da de »jernhårde ladies« på det danske håndboldkvindelandshold kunne lægge sendefladen ned under de fleste kampe, så kan man blandt de seje profiler også nikke genkendende til navnet Florman.

For før hestene, forfatterskab, foredrag og ikke mindst familielivet - var det håndbolden, der fyldte i de fleste vågne timer for Mayanne Florman. Det sagt, så har kærligheden til hestene altid været der.

- Jeg elskede også hestene som barn. De var dengang hele min verden. Jeg samlede på alt, hvad der var heste på. Jeg drømte, at jeg red ud over stepperne uden sadel og hovedtøj, og mit største ønske var en hest, fortæller Mayanne Florman, som hun står denne disede formiddag og betragter skyggerne af Ellevegårdens samlede flok på 10 heste og ponyer der glimtvis kommer til syne imellem grantræer og læskur i det kuperede terræn.

Eventyret endte brat

Mayanne mindes tilbage til året, hvor hun som 11-årig blev hesteejer, og sammen med hendes søster brugte al fritiden på ponyen Peter Pan – en New Forest/Dartmoor vallak.

- Dengang passede og red vi både Peter Pan og 70 andre heste og ponyer på et nærliggende stutteri.

Eventyret med barndommens heste endte imidlertid brat.

- Ejeren af stutteriet døde. Så vi mistede det hele på en gang – også Peter Pan, fortæller Mayanne om den ubærlige tid, som enhver hestepige kan sætte sig ind i, at det har været.

- Jeg vidste, at jeg skulle have heste igen, men jeg besluttede, at det først skulle være, når jeg boede på en ejendom, hvor jeg kunne have mine heste hjemme, fortæller Mayanne Florman om tiden, hvor det i stedet blev håndbolden, som hun kastede al sin energi efter.

25 år med hestelivet i dvale

Der skulle gå mere end 25 år, før drømmen om et hestehold gik i opfyldelse. Det var nemlig først i 2003, at Mayanne Florman, hendes mand Erik, og børnene Valdemar og siden også lillesøster Emma-Rose får base på Ellevegården på Møn. Det er derefter, i 2005, at de første to shetlandsponyer også flytter ind på adressen.

- Året efter kom den islandske hest Tinna og Sir Victor, en Welsh Cob, til. Resten af flokken er bare langsomt kommet til gennem årene, fortæller Mayanne Florman om den brogede skare på marken, der hver har deres forhistorie.

Endnu et kapitel begynder herefter for ildsjælen, der tydeligvis går all in, når interessen vækkes for noget nyt. En rejse på det sundhedsmæssige område er begyndt, og Mayanne Florman bygger oven på uddannelsen indenfor pædagogik, pædagogisk sociologi og journalistik, med blandt andet uddannelsen som SE Traumeterapeut og flere andre kurser og retreats. Undervejs skrives der bøger, holdes foredrag og kurser og fritiden bruges også på at forfølge nysgerrigheden efter en ny måde at være sammen med hestene på.

- Det startede egentlig med et kursus, der hed »natural horsemanship« og handlede om at skabe en relation til hesten og lære at forstå dens adfærd, fortæller Mayanne Florman, der forklarer, at hun i hendes barndom red helt traditionel dressur og spring og startede konkurrencer, da de jo dengang arbejdede med hestene ud fra det, som de troede, var det allerbedste for dem.

Med kurset »natural horsemanship« og senere deltagelse med egne heste i kurser efter den amerikanske cowboy Pat Parellis uddannelsessystem, begynder Mayanne Florman at arbejde med hestene på en helt anden måde.

Alting giver mening

Det er imidlertid først, da Mayanne Florman gennem medstuderende stifter bekendtskab med den engelske træner Ingela Larson Smith’s teori om, at menneskets kontakt til hesten går gennem vores hjerter efter et princip, som den engelske træner kalder True Connection – en forbindelse uden forstyrrende elementer som for eksempel lavt selvværd, frustrationer og vrede.

- Jeg synes, det lyder meget interessant, og da Rebecca Harris, som er uddannet af Ingela, kommer til Danmark for at afholde kursus bliver det startskuddet til den helt nye vej at arbejde med hestene, forklarer Mayanne Florman, der gør det klart, at det er på kurset True Connection, at hun ikke alene finder ind til hestens hjerte. Hun finder også vejen ind til sit eget hjerte, og ser nu meningen med den stærke tiltrækningskraft og betydning, som hestene altid har haft for hende.

Med kurset og foredraget »Vejen til hestens hjerte – og dit eget« og ikke mindst den forudgående release i form af en video, hvor Mayanne Florman blandt andet kan ses galopere på bar hesteryg og uden nogen form for udstyr langs stranden og over de grønne marker, får Mayanne Florman for alvor udtrykt, hvad tillid mellem hest og menneske det kan.

True Lead

Det er siden blevet til mange foredrag, kurser og terapeutiske sessioner i at opnå et ligeværdigt samvær med hesten, hvor vejen dertil er at opnå selvindsigt. Det er ikke mindst sket gennem True Lead Academy, en platform som Mayanne Florman selv har udviklet og startet op i 2016, med henblik på at hjælpe heste og mennesker. En platform hvorigennem hun tilbyder terapi, mentorforløb og hjælp til at blive en autentisk leder – ofte med hesten som guide.

- Mange kan godt lide metoden, hvor hesten er i spil, fortæller Mayanne Florman, der understreger, at folk selv skal være klar til at tage rejsen.

- Dem der kommer til mig, er som regel også dem, der er klar til at flytte sig. Mange bliver også rørt, fortæller Mayanne der forklarer nærmere, hvordan hestenes nervesystem ligner vores, og hvordan de som flokdyr er designet til at reagere på nervesystemer omkring sig. Derfor vil de reflektere eventuelle blokeringer, ubalancer eller konflikter i os.

En svær debat – måske en mulighed?

Aktuelt kører debatten livligt om hestevelfærd og særligt i forhold til heste i sporten. Her må man sige, at Mayanne Florman for længst er gået forrest i forhold til at give hesten en stemme.

- Jeg ser debatten som en mulighed for, at flere får øjnene op for, at vi er nødt til at være ligeværdige. Det er svært at være venner, hvis det hele tiden er den ene, der bestemmer, lyder det fra Mayanne Florman.

Hun vurderer, at vi om 200 år nok vil se tilbage og tænke: - Holdt vi virkelig heste som slaver.

- Det er en svær debat. Nogle er virkelig grove, og det er svært at være på scenen, uden at træde nogen over tæerne, slutter Mayanne Florman fra hendes naturperle, hvor hestene får lov at være heste med de pauser fra samværet med mennesker, som de har behov for.