Sundhed
08-01-2025 07:58

PPID rammer især heste over 15 år: Mere end 20 procent får sygdommen

Bliver din hests pels mere og mere lodden med årene? Bliver hestens pels ligefrem mere krøllet? Så har din hest muligvis PPID.

PPID kan være svært at opdage, fordi sygdommen udvikler sig over mange år. Derfor er det som regel ældre heste – fra 18-23 år – som får diagnosen PPID. Arkivfoto

Camilla Bønløkke cab@effektivtlandbrug.dk

Mere end 20 procent af alle heste over 15 år får sygdommen Pituitary Pars Intermedia Dysfunction – i daglig tale forkortet til PPID og også kendt som Equin Cushings Syndrom. Det oplyser den danske medicinalvirksomhed Salfarm, der her beskriver udviklingen af den hyppigt forekommende sygdom og ikke mindst det sygdomsbillede der tegner sig for den ramte hest.

I begyndelsen af 1970’erne blev forekomsten af PPID blandt cirka 4000 heste, der blev behandlet af dyrlæger, anslået til at være mellem 0,075 procent og 0,15 procent.

Nogle tal indikerer i dag, at cirka 20 procent af alle ældre heste, ponyer og æsler udvikler sygdommen.

Alle racer og typer af heste og æsler kan blive ramt af PPID, mens ponyer og Morgan-heste har større risiko. Der ser ud til at være lige stor risiko for PPID hos hopper, hingste og vallakker.

Udvikling over tid og opdages først hos ældre heste

PPID kan være svært at opdage, fordi sygdommen udvikler sig over mange år. Derfor er det som regel ældre heste – fra 18-23 år – som får diagnosen PPID.

Selvom flere og flere heste i de senere år har fået diagnosticeret PPID og bliver behandlet for det, er der, ifølge Salfarm, ingen beviser for, at der faktisk er flere heste, som får PPID.

Når der opdages flere tilfælde, skyldes det formentlig, at dyrlæger er blevet dygtigere til at diagnosticere PPID, samt flere hesteejere kender til sygdommen og derfor for eksempel lægger mærke til den lange og krøllede pels.

Du finder mere om sygdommen på Salfarms hjemmeside.

Symptomer på PPID

PPID er en såkaldt syndrom-sygdom. Det betyder, at sygdommen består af en lang række forskellige symptomer, der kan variere fra hest til hest. Det gør det sværere at opdage sygdommen, ligesom den som nævnt udvikler sig over tid. Her får du en liste over de mest almindelige symptomer på PPID:

Lang og krøllet pels:

Et almindeligt symptom på PPID er lang og krøllet pels, der ikke fælder – i begyndelsen vokser pelsen måske kun på den nedre kæbe og andre dele af lemmerne. Med tiden kan hesten få mere og mere pels, og farven på pelsen kan ændre sig

Dårligt humør:

PPID er en sygdom i hypofysen, som er en del af hjernen. Derfor påvirker sygdommen også flere forskellige stoffer og hormoner. Et af dem er dopamin. Præcis som hos mennesker påvirker mangel på dopamin hos heste humøret, og derfor kan et symptom på PPID være, at din hest virker deprimeret

Svedproblemer:

To tredjedele af heste med PPID får svedproblemer – særligt over nakken og skuldrene

Vægttab:

Vægttab er almindeligt hos heste med PPID. Ud over reelt vægttab taber hesten muskelmasse særligt på bagpartiet. Vægttab er et af de tegn, der kan være svært for dig som hesteejer at opdage. Det skyldes, at svage og strakte mavemuskler ofte betyder, at maven bliver ved at se rund ud, hvilket så at sige skjuler vægttabet. Selvom din hest taber sig, kan det sagtens være, at du oplever dens appetit som normal eller endda øget. Der er ofte aflejring af fedt langs nakkens kam, over haleroden og i hanhestens forhud samt over og bag øjnene

Øget tørst:

Øget tørst og flere vandladninger er et symptom hos mellem 33 og 75 procent af heste med PPID

Dårlige tænder:

PPID kan give tandlidelser, der kan føre til smertefuld tygning, som giver nedsat foderoptagelse, som igen betyder, at hesten taber sig

Træthed:

Træthed og dårlig præstation rammer ofte heste med PPID, som måske bliver overdrevent rolige og endda mere smertetolerante end raske heste

Sår og infektioner:

Sår hos heste med PPID heler dårligere end hos raske heste, ligesom hesten kan blive ramt af forskellige infektioner. Det er ofte et overset symptom på PPID.

Kronisk forfangenhed:

Kronisk forfangenhed er måske det alvorligste symptom på PPID. En del forskning peger på, at kronisk forfangenhed rammer mere end halvdelen af alle heste med PPID. Kronisk forfangenhed er en smertefuld tilstand, der også nogle gange giver hovbylder og kan blive så alvorligt, at hesten ender med at blive aflivet

Sådan stiller dyrlægen diagnosen PPID:

Dyrlægen finder i praksis ud af, om din hest har PPID ved at se på dens pels og undersøge den for en række af de øvrige symptomer. Dyrlægen kan også tage forskellige kliniske prøver. Men de er desværre ikke helt sikre

Kilde: Salfarm

Sådan behandles PPID

Behandling af heste med PPID kræver først og fremmest, at du generelt tager dig godt af din hests pleje og sundhed. Din dyrlæge vil desuden ordinere et receptpligtigt lægemiddel, der hjælper din hest.

I de tidligere stadier af PPID, hvor øget pelsvækst og svedproduktion kan være de primære symptomer, er det måske kun nødvendigt at klippe din hests pels.

Da mange af de ramte heste er ældre, er regelmæssig pleje og korrektion af tænderne vigtigt.

Derudover kan du overveje, hvilket foder din hest skal have. Måske skal den have noget særligt foder – dog helst ikke sødt foder med højt indhold af opløselige kulhydrater – med mindre altså det er det eneste, hesten vil spise.

Eftersom det er svært at se, hvor meget hesten taber sig, og hvor meget muskelmasse, den mister, kan det også være nødvendigt at veje eller måle den regelmæssigt.

En af de værste komplikationer ved PPID er som nævnt tilbagevendende eller kronisk forfangenhed, og derfor er regelmæssig hovpleje afgørende for at mindske risikoen for, at det bliver værre.

Du bør også tale med din dyrlæge om medicinsk behandling, der kan hjælpe din hest.

Når din hest først har fået PPID, har den sygdommen resten af livet.

PPID kan dog effektivt behandles med en kombination af ændringer i pleje, pasning og medicin.

Kilde: Salfarm