Hesteagronom Martha Herold Voss arrangerer i samarbejde med lektor Eva Lind Gleerup fra Erhvervsakademi Aarhus hestekonferencen Nordic Equine Nutrition Conference (NENUC), der finder sted på Ansager Hotel fra den 20. til den 22. februar 2025.

- Her kan vi lave den her nærhed og netværke, som vi ved kan gavne udbyttet ved sådan et arrangement, hvor hestefolk mødes for at nørde og udveksle tanker og erfaringer, lyder det fra Martha Voss om baggrunden for lokationen for det store arrangement.

Samtidig omfatter konferencen ikke alene 10 indlæg fra fageksperter fra ind- og udland, hvor den nyeste forskningsbaserede viden om græsning, grovfoder og hestens ernæring er i fokus. Programmet for de tre dage, hvoraf den første dag især er målrettet grovfoderproducenter, rummer også plads til seks inspirerende workshops, hvor shuttlebussen vil køre ud til de fire lokationer, der finder sted uden for hotellet.

Seks workshops

De fire praktiske workshops foregår hos: Ansager Hestehospital, hvor emnet er strategien for bekæmpelse af indvoldsorm; Hos Rideklubben Ansager, hvor emnet er praktisk huldvurdering og styring af hestens huld; Maria Louise Mølbjerg Seemann giver en rundvisning i hendes vandrefold-system, hvor snakken vil være foldstrategier med vandrefold og endelig er der mulighed for et besøg hos avlerparret Henning og Åse Urup, hvor næsten alle heste går i løsdrift året rundt, og hopperne fravænner føllene naturligt. Her er emnet varmblodsheste i løsdrift og på fold.

Endelig er der de to workshops, der afholdes på Ansager Hotel. Her vil Rasmus Bovbjerg Jensen, lektor, NMBU Norges Universitet for Miljø- og Biovitenskap lægge op til en dybdegående drøftelse under emnet: Normer og energivurderingssystemer - bruger vi de rigtige anbefalinger, og anvender vi dem korrekt?

Desuden vil Helle Knudsen, ejer Flokadfærd.dk sætte fokus på flokstruktur og Browsing Paddock og gå dybere ind i, hvordan der skabes gode udemiljøer og dermed minimere risikoen for skader.

Find hele programmet for NENUC 2025 på nenuc.dk. Her finder du også information om overnatningsmuligheder og ikke mindst billetbestilling. Early Bird er gældende frem til og med den 15. januar, hvorefter prisen stiger. Studerende med gyldigt studiekort kan endvidere købe billetter til fordelagtige priser.

Medarrangør lektor Eva Lind Gleerup fra Erhvervsakademi Aarhus ses her i snak med Tom Vestergaard, produktchef, DLF, der også holder oplæg på NENUC 2025. Foto: Privat

Medarrangør lektor Eva Lind Gleerup fra Erhvervsakademi Aarhus ses her i snak med Tom Vestergaard, produktchef, DLF, der også holder oplæg på NENUC 2025. Foto: Privat

Indledere under NENUC 2025

  • Rasmus Bovbjerg Jensen, lektor, NMBU Norges Universitet for Miljø- og Biovitenskap
  • Cecilia Müller, lektor, Sveriges Lantbruksuniversitet
  • Janne Winther Christensen, lektor, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab – ANIVET, Aarhus Universitet
  • Eva Søndergaard, agronom ph.d. hesteavler, Stutteri Vidtskue
  • Anne-Louise Hellwing, forsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab – ANIVET, Aarhus Universitet
  • Marianne Bruus, seniorforsker, og Morten Strandberg, seniorrådgiver, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
  • Tom Vestergaard, produktchef, DLF
  • Mette Uldahl, dyrlæge, Vejle Hestepraksis og chefkonsulenthos Dyrenes Beskyttelse

Kilde: nenuc.dk

Arrangører af praktiske workshops

  • Eva Lind Gleerup, lektor, Erhvervsakademi Aarhus
  • Martha Herold Voss, hesteagronom, NENUC
  • Majbritt Lagersted, ejer Precillas Legacy
  • Peter Fog, dyrlæge, Ansager Hestehospital
  • Rideklubben Ansager
  • Henning og Åse Urup, ejer, Kilen Varmblod
  • Maria Louise Mølbjerg Seemann, equi-træner hos dyrlæge Marianne Grøn Prior
  • Helle Knudsen, ejer Flokadfærd.dk

Kilde: nenuc.dk