Ingen har ondt af den fede hest: - Men en fed hest er ikke en glad hest

- Der skal oplysning ud til hesteejerne. De fleste laver fortsat ikke foderplaner, lyder det fra Martha Voss, der påpeger, at det handler om det, vi gør, inden hesten bliver syg.

Hun vurderer, at forståelsen af sundhed har rykket sig.

- Der er en kulturændring i vestligheden, der går imod det, vi arbejder med. Folk vil gerne give krybbefoder og godbidder, og foderindustrien ser, at folk gerne vil fodre. Og folk betaler gerne prisen for kvaliteten, mens de samtidig har fokus på, at halm ikke er så godt.

- Mange heste fodres over behov. Lige pludselig får de for meget og hestene lider af livsstilssygdomme – stofskiftesygdomme der ligner type 2 diabetes.

Ifølge Martha Voss kan overfodring føre til ændret adfærd hos hestene. En adfærd hun selv i de unge år oplevede hos søsterens pony, Phemse der var kronisk forfangen og siden blev inspirationskilde for hendes arbejde.

- Mange heste bliver aggressive, når de fodres for meget. Der sker noget i hovedet på dem. Jeg har set eksempler på heste, der næsten ikke har kunne være i sig selv, men jeg har også erfaret, at nogle bliver søde igen efter tildeling af et glukosesænkende tilskud, forklarer Martha Voss.

De højt elskede heste

Hun påpeger, at ingen har ondt af den fede hest. Det er straks værre, hvis man kan ane ribbenene.

- Alle de tykke ponyer er højt elskede. Hesteejeren fodrer af sit bedste hjerte. Fedmen skyldes derfor godhed og ofte også en angst for mavesår, som der er kommet fokus på.

- Der er det med videnskaben, at så længe vi ikke kan se det, så eksisterer det ikke. Det var først, da vi fik de lange slanger til gastroskopi, at man kunne se mavesår hos hestene, tilføjer Martha Voss.

Hun påpeger, at der imidlertid er en væsentlig forskel på kronisk forfangenhed og mavesår.

- Ved forfangenhed vil hesten få det igen. Hesten bliver insulinresistent og det appetitregulerende stofskifte kikser. Modsat ved mavesår. Det kan behandles, hesten bliver rask igen, ligesom mavesår er noget der kommer og går. Det er derfor, at det er så vigtigt, at hestens fodring tilpasses det, den har behov for, understreger hun og gør det klart, at ad libitum grovfoder ikke bare er ad libitum grovfoder. Der er forskel på kvaliteten.

For meget »fastfood« - også til heste

Martha Voss vurderer, at der overordnet set er sket en ændring i vores forhold til, hvad det vil sige at være tyk.

- Det er ikke ond vilje, men det er fordi, der også er sket en forrykkelse i den måde, som vi fodrer vores børn på. Der er rigtig meget fastfood og der er rigtig meget af det, man kalder forarbejdet stivelse og sukker. Det betyder, at det optages alt for hurtigt. Princippet er det samme hos heste. Her er det bare godbidder og krybbefoder, hvor vi generelt giver dem for meget i forhold til, hvad de har behov for.

- Det er min mission at gøre folk klogere. Derfor spillet, hvor børn og voksne kan blive klogere. Derfor konferencer for at gøre fagfolk klogere. Det starter ved grovfoderproducenterne, påpeger hun og fortsætter:

- Vi rådgivere er også for ordentlige. Vi er ikke frække nok til at sige, at din hest den dør, hvis den ikke får noget ordentligt foder. Desuden er der det, at forebyggelse er kedeligt. Det betyder, at foderbranchen sælger kvikfix og dyrlægerne er livreddere. Det er dårlige kombinationer i hestefodring, lyder det fra Martha Voss og tilføjer:

- Det er alt sammen på grund af lille Phemse.

Ifølge Martha Voss, ville Phemse i dag nok være blevet diagnosticeret med EMS (equine metabolic syndrome) og måske være blevet medicineret. Dengang fandt de ud af, at de kunne holde ham rask ved at styre hans græsindtag og ride ham hver dag. Og hvis han manglede energi, fik han roepiller i stedet for korn.