Når heste siger nej: - Min hest er ikke bange for traileren. Den vil bare ikke gå derind

Hvad sker der, når vi tager to longer og lægger bag en hest og siger: Nu skal du bare ind for enhver pris, og du kan ikke komme væk fra presset, så det skal du bare gøre.

Ifølge Camilla Stormont sker der enten det, at hesten får det, der kaldes for nedlukning af nervesystemet - freeze, tillært hjælpeløshed eller shutdown.

- Forskellen på de tre adfærdstyper er, at freeze er det, som jeg har lyst til at kalde dådyrblikket. Det er det, vi kender, fra vi går tur og hesten pludselig får øje på noget og går helt i stå i hele kroppen et øjeblik.

- Så har vi tillært hjælpeløshed, hvilket vil sige, at hesten har erfaret, at ligegyldigt hvad den gør i den pågældende situation, så kan den ikke gøre andet i den nuværende situation end at acceptere. Det sidste er shutdown, og det er, hvor nervesystemet er så meget på overarbejde, at hesten faktisk nærmest besvimer, forklarer adfærdstræneren.

Når hesten reagerer passivt

Camilla Stormont forklarer videre, at man for eksempel kan opleve en nedlukning af nervesystemet, hvis hesten står foran en trailer og ligner en, der står og sover.

- Nogle gange bliver jeg ringet op af folk, der siger, at det ikke er fordi, at deres hest er bange for traileren, den gider bare ikke ind. Når jeg så kommer ud til hesten, så står den med fire ben på rampen, helt stille og bare ikke bevæger sig. Det er ofte tillært hjælpeløshed, hvor de går i det her mode, hvor de nærmest bare står og ligner, at de er lidt døde indeni, forklarer Camilla Stormont.

Blandt andre situationer, hvor heste kan blive passive, nævner Camilla blandt andet, når vi anvender fluespray, når hesten har smed, eller når den skal have ormekur og bare ligner en hest, der eksisterer.

»Bombe sikker« eller i passiv mode

- Så vil du opleve hesten stå helt anspændt med halvhøj hals og ikke kommunikere. Den er der bare, lyder det fra Camilla, der påpeger, at en hest, der går i passiv mode, måske af nogen kan tolkes som en hest, der er »bombe sikker«, fordi den står så roligt.

Det er imidlertid sjældent tilfældet, at sådan en hest er »bombe sikker«.

- Nogle gange kan man for eksempel se hos de her børne ponyer, som man umiddelbart kan byde hvad som helst, at det tværtimod ikke er en pony, der er »bombe sikker«. Det er derimod en pony, der har lært, at når der sker for meget omkring den, så lukker den nervesystemet ned, forklarer adfærdstræneren.

Kommunikér med signaler

Ifølge Camilla Stormont er en af de måder, hvorpå vi kan undgå at hesten lukker ned på, det er at fortælle hesten med signaler, hvornår den skal gøre hvad.

- For mig betyder signaler to ting. Det ene er før-signalet. Det, at vi advarer hesten, når noget skal ske. For eksempel har jeg et signal til mine heste, der betyder, at der kommer fluespray. Der har jeg lært mine heste, at jeg siger: psst psst med min, og så det tredje psst, det kommer fra fluesprayen. Så ved de, at når jeg siger den lyd, så kommer der fluespray, så de ikke bliver overrasket.

- Den anden ting med signaler er selvfølgelig, når hesten skal gå i skridt, trav, stå stille, bakke osv. Og man kan kun have ét signal til én ting, understreger hun.

Hesten kan ikke lyve

Camilla Stormont gør det også klart, at vi som mennesker skal være tålmodige og tydelige, når vi giver signaler til vores heste. Det vil sige, at hvis hesten ikke lige forstår, at den skal bakke, første gang man siger bak, så skal man ikke starte med at skælde ud, hvis den i stedet går frem, fordi den ikke lige er helt med på, hvad den skulle. I stedet skal man hjælpe hesten mod det, som man ønsker af den.

- Hele mit mål med hestetræning er at hjælpe hesten frem mod det rigtige svar, i stedet for at straffe den for de forkerte gæt. For straffer vi den for de forkerte gæt, så stopper den med at have lyst til at være med.

Og heste kan altså ikke lyve, påpeger adfærdstræneren.

Et eksempel på den påstand kan være en hest, der har gået i trailer hver dag i 10 år, men som så en dag, ikke vil gå i trailer. Det sker ifølge Camilla Stormont ikke uden en årsag.

- Nogle gange bliver jeg ringet op af folk, der siger, at deres hest ikke vil gå ind i traileren, men at den ikke har haft dårlige oplevelser. Der svarer jeg, at det jo ikke er noget, at vi kan bestemme, om hesten synes.

- Man kan sige, at man ikke har set, at den har haft en dårlig oplevelse. Det kan sagtens være sket, uden at man har opdaget det. Hvis min hest fortæller mig, at den ikke ved, om den kan det her, så er der en god grund til det, for hesten stiller sig ikke på tværs. Så skal den have hjælp til at få vent erfaringen til at blive god, forklarer adfærdstræneren, der påpeger, at det selvfølgelig også gælder i forhold til vask og fluespray, eller hvad hesten ellers er utryg ved.

Information er bedre end korrektion

Uanset om man er menneske eller dyr, så er det aldrig sjovt at blive korrigeret. Derfor er det, ifølge Camilla Stormont, også vigtigt, at man fortæller hesten, der ikke kan stå stille på staldgangen, at den skal blive ved med at stå stille, end at man venter på, at den gør det forkert og skælder den ud.

- Korrektionen gør kun hesten mere stresset, påpeger adfærdstræneren.

Husk ro og pauser

Hun opfordrer også til, at vi som hesteejere husker, at vi skal have ro og pauser, når vi er sammen med vores heste.

- Vi mennesker er sindssygt hurtige. Vi taler hurtigt, vi bevæger os hurtigt, hvorimod heste er enormt langsomme, forklarer Camilla Stormont.

Adfærdstræneren forklarer nærmere, at det kræver, at vi selv trækker vejret og giver plads, når vi er omkring hestene, da det er en meget naturlig del af hestene.

- Heste har ligesom mennesker, brug for tænketid. Vi skal skabe ro og pauser, og lære vores heste, at det er okay at bevæge sig langsomt, lyder det fra Camilla Stormont, der påpeger, at vi laver heste med »fluer i hovedet«, fordi vi tænker hurtigt og ikke lader hestene tænke.