Det er fredag formiddag, og der er travlhed i stalden hos RB Racing i Jægerspris. Der er heste i walkeren, heste der bliver klargjort i stalden, og heste der trænes i ridehallen, alt imens dyrlægen er i gang med at tjekke tænderne på nogle af de nyligt ankomne heste i stalden med plads til 30 galopheste.

Sammen med Lillian Hestekjær fra HorseLux er vi kommet på besøg på ejendommen med de store folde og fine træningsfaciliteter hos Rikke Rohbach Bonde, der driver stedet sammen hendes mand Nicolaj Stott, der er staldens jockey, og med parrets to børn er der nok at se til i hverdagen.

- Jeg var gravid med den første, da vi startede op her i 2020. Der var run på, smiler Rikke Bonde, der ikke har familie i området, da de begge kommer fra Jylland.

- Vores forældre kommer gerne i weekender og hjælper os på løbsdage, men der er meget logistik.

Fuldblod med høj forbrænding

RB Racing har haft storløbssejre hvert år, men fodringen af hestene, der skal præstere på det professionelle plan, er uden tvivl lidt af en balancegang.

- Det som jeg tidligere har været bekymret over var, at mange af hestene umiddelbart virkede muskelmæssigt for store – de synede »tunge«, fortæller Rikke Rohbach Bonde, om situationen før nye foderblandinger blev prøvet af.

Rikke Bonde og Lillian Hestekjær (th).

Rikke Bonde og Lillian Hestekjær (th).

Lillian Hestekjær indskyder her, at det blandt andet var baggrunden for, at de hos HorseLux prøvede at udvikle et foder, der passer bedst muligt til væddeløbshestene – og så er der faktisk tale om to blandinger – en sommer- og en vinterblanding.

- Sammenholdt med de fleste andre racer har fuldblodshesten en ekstremt høj forbrænding. Det er de heste, der er sværest at fodre på. Der skal derfor virkelig meget energi til, for at de kan holde huld, forklarer Lillian Hestekjær, der om vinterfoderet, HorseLux Green Build fortæller, at der her er tale om et fiberholdigt, havre- og sojaproteinfrit pillefoder med et højt indhold af råfedt og protein fra Vestjyllands Andels eget græsprotein, samt højt indhold af vitaminer/mineraler.

- HorseLux Green Build er en blanding, som jeg anbefaler fra september, når åringerne kommer ind fra auktionen og frem til januar-februar, forklarer Lillian Hestekjær.

Alle heste er dagligt på fold.

Alle heste er dagligt på fold.

Sundere heste

Blandingen HorseLux Green Racing, som er udviklet til løbssæsonen, består ligeledes af kvalitetsprotein fra græs og er specielt udviklet til heste, der skal yde og bevare energi og udholdenhed.

- I Green Racing-blandingen har vi desuden haft stor fokus på sundheden hen over sæsonen med et højt immunforsvar, hvor vi blandt andet har tilsat inulin for at vedligeholde mavesundheden og tarmsystemet og for en optimeret optagelse og omsætning af næringsstofferne, fortæller Lillian Hestekjær om blandingen, der sammen med grovfoderet fuldt ud dækker hestens behov.

Har der været udfordringer med mavesår, anbefaler produktkonsulenten udover fibrene fra græsproteinet, som emulgerer sig med mavesaften, og gør den tykkere, et tilskud af HorseLux Hørfrømix og/eller Gastric Boost for at stimulere en sund fordøjelse.

Hestene ser pænere ud

Hos RB Racing har de fodret med de nye HorseLux-blandinger siden september 2023, ligesom Rikke Bonde giver Hørfrømix til alle hestene i stalden. Og resultaterne taler for sig selv.

Hestene ser pænere ud nu. Det nye foder har også forandret gødningen, og så oplever de, at hestene er mere glade for foderet.

- De tager endda på hen over sæsonen, fortæller Rikke Bonde, mens Nicolaj Stott har erfaret, at hestene med det nye foder kan tåle lidt mere arbejde.

Rikke Bonde og Nicolaj Stott.

Rikke Bonde og Nicolaj Stott.

Immunforsvaret er afgørende

I stalden hos RB Racing fodrer de tre gange dagligt med lige mange timer imellem. Desuden tildeles grovfoder ad libitum, og så er alle heste på fold i 2-4 timer dagligt, hvilket blandt andet er med til at sænke stressniveauet.

- Før det nye foder var vi storforbrugere af Gastroguard (til behandling af mavesår, red.). Det er ikke længere nødvendigt, og ingen af hestene, der har stået her i hele 2024, har fået det i det seneste år, fortæller Rikke Bonde.

- Vores heste kan også holde niveauet fra start til slut i sæsonen. 7-9-13 har vi heller ikke været så ramt af sygdom i år som tidligere, hvor virus og snot godt har kunne drille i løbet af efteråret.

- Jeg transporterer også helst selv mine heste, hvorfor vi også har to transportere, ligesom vi har opdelt stalden, så ungheste og ældre heste holdes hver for sig. Det er immunforsvaret, der er afgørende, understreger Rikke Bonde.

Fodring med dopinglisten i baghovedet

Galoptræneren fortæller videre, at det også er vigtigt for hende, at hun kan give hestene et foder, hvor hun ikke skal tage hensyn til, om der er noget, der figurerer på dopinglisten.

Doping er, ifølge Rikke Bonde, et kæmpe issue i sporten. Hendes heste lades aldrig ude af syne, stalden er lukket, og på løbsdage kommer hestene aldrig ind i en boks, der ikke er plomberet og dermed rengjort, når de ankommer.

Inden et løb kan der komme uanmeldt tjek i stalden. Her er det blandt andet i forhold til dopinglisten, at der kontrolleres. Rikke Bonde remser nogle af de ting op, som der kan vælte læsset for en stald.

Mavesårsmedicin er blandt andet på dopinglisten, det samme gælder gurkemeje – her er der fire dages karenstid, og selv koffein er på listen med en karenstid på 96 timer, så man skal ikke dele morgenkaffen med sin firbenede ven.

- Vi vogter derfor over hestene, så vidt det er muligt, understreger galoptræneren.

En del af RB Racings team ses her samlet, da Lillian Hestekjær fra HorseLux er besøg.

En del af RB Racings team ses her samlet, da Lillian Hestekjær fra HorseLux er besøg.

Mange penge i spil

Fra midten af april er der startheste, hvor mange af de unge heste skal være klar.

- Det er en ekstremt dyr sport at være med i, så hesteejerne vil gerne, at hestene er klar, så snart det er muligt. Dem, vi har, skal derfor ramme et vist niveau, ellers bliver de solgt til rideheste, løb på amatørbasis eller andet, forklarer Rikke Bonde og tilføjer:

- Vi vil heller ikke starte heste, der ikke løber godt. I år har vi for eksempel solgt 10 af de heste, som vi har haft i hænder frem til sæsonen.

- Det er dyrt at melde en galophest til løb. Det er i det hele taget dyrt at have galopheste. Der findes derfor også anpartsstalde, hvor man kan blive medejere af hestene.

Heste i walkeren hos RB Racing.

Heste i walkeren hos RB Racing.