Det rigtige foder til den rigtige hest
Grovfoderanalyser kan være afgørende, når det handler om at sikre det bedst mulige foder-produkt til hver enkelt hest i stalden.
- Vi har erfaret, at det bedste råd vi kan give, simpelthen er at have en opdateret grovfoderanalyse til sin hest, siger Rolf Momberg-Jørgensen, salgs- og marketingdirektør og medejer af Brogaarden, der leverer kvalitetsfoder og specialprodukter til heste og andre dyr.
Hos virksomheden, der har hovedsæde i Lynge i Nordsjælland, er der fokus på både at levere foderet og samtidig at tilbyde rådgivning, som kan hjælpe med at finde den helt rigtige vare til hver enkelt hest.
- Der er heldigvis flere på markedet, der gør brug af analyser. Når først man har en analyse, skal den deles med en fodervirksomhed, som man som kunde har valgt og har tillid til, siger han og fortsætter:
- Summen af kvaliteten i vores varer, og den rådgivning, vi tilbyder ved siden af, for at hjælpe folk til at vælge den rigtige vare til den rigtige hest, gør en stor forskel. Det er vi heldigvis ikke ene på markedet om at gøre. Der er flere og flere firmaer, der er begyndt at kigge i den retning.
For ham er der ingen tvivl om, at der i hesteverdenen findes enorme mængder viden og erfaring, men at det simpelthen bare gavner mere at komme til bunds i, hvad den enkelte hest reelt har brug for.
Bekymringsdage
Hos Brogaarden er mange af de ansatte selv hesteejere, og man taler gerne åbent om, at det er reelt at blive hos sin hest, hvis den er syg. Rolf Momberg-Jørgensen beskriver det selv som »bekymringsdage«, fordi ingen bør gå fra en syg hest.
- Vi ved, at medarbejdere ikke kan fokusere, når deres hest står syg i stalden. Så er det bedre for både dem, os og hesten, at de bliver hjemme og venter på dyrlægen. Det er ikke en bekymring, som gavner at have med på kontoret.
- Det betyder så også, at vi forstår, hvordan bekymringsdage fylder i hjertet på andre hesteejere. For os er det sådan, at vores anbefalinger om analyser og professionel rådgivning i bund og grund handler om at forbedre trivsel for både heste og hestejere.
Han uddyber, at der er en række sygdomme og lidelser for heste, som kan have relation til foder, for eksempel nyreslag, kolik, forfangenhed og mavesår . Alt dette kan være udtryk for ubalanceret fodring.
- Det er ikke det samme som at sige, at en hest, der bliver fodret korrekt, aldrig kommer til at lide af nogen af de her ting. Men risikoen reduceres betragteligt, siger han.
Flere facetter
Brogaarden leverer produkter til stort næsten alle, der har med dyr at gøre og sammensætter deres produktportfølje som en blanding af egne udviklede varer, som typisk produceres af egne andre brandleverandører. Derudover også de mærker, som Brogaarden vurderer til at være et godt supplement på hylderne hos deres forhandlere.
- Det er svært at tegne et ensartet billede af Brogaarden, fordi der er nogen, der vil sige, at vi er detaillister, fordi vi har seks forretninger. Nogen vil sige, at vi er grossist, fordi vi har agenturer og egne brands. Nogen vil sige, at vi er business to business, fordi vi sælger til forskningsindustrien og til zoologiske haver, siger Rolf Momberg-Jørgensen og fortsætter:
- Det, som jeg vil sige om Brogaarden er, at vi er en specialistvirksomhed, hvor vi har ernæringseksperter, som man kan konsultere, og vi kan hjælpe vores kunder med at vælge produkter kvalificeret gennem den rådgivning, vi yder.
Brogaarden tilbyder lige nu næsten 100 produkter, der falder inden for kategorien hestefoder. I samarbejde med den engelske foderfabrikant Dodson & Horrell, der gennem 80 år har specialiseret sig i at producere dyrefoder, lancerede Brogaarden i 2012 sin egen produktserie under navnet »Brogaarden Optimal«. I dette forår relanceres Optimalserien efter en grundig opdatering af formuleringerne.
- Vi har samarbejdet med Dodson & Horrell siden 1980’erne, hvor Brogaarden dengang begyndte at importere hestefoder, og vi har bibeholdt samarbejdet og tilliden lige siden. Derfor var det også en oplagt samarbejdspartner til vores produktserie, siger han.