Går din hest på det rigtige græs?

- Vi har prøvet at etablere de forskellige DLF HorseMax hestegræsblandinger, og så har vi ved siden af prøvet at etablere nogle rene arter for at se, hvordan hestene græsser dem, og hvad de foretrækker frem for andet.

Agronom Tom Vestergaard fra DLF står i forsøgsmarken, der er anlagt i samarbejde med og hjemme hos foderagronom Eva Lind Gleerup ved Ry.

Produktkonsulenten fortæller videre, at der ud over hesteblandinger og græsser i ren bestand, også er lagt parceller ud med forskellige urter i græsblandingerne.

Interessante urter

Der er frost i græsset i forsøgsmarken denne dag, men det er alligevel muligt at skelne mellem de enkelte parceller.

- Her har vi Solfaxi. Det er en typisk islænderblanding. En meget bred blanding med 11 forskellige arter og forskellige urter, forklarer Tom Vestergaard om blandingen der blandt andet indeholder urter som sneglebælg, kællingetand og cikorie, inden han går videre til den næste parcel, hvor vejbred skiller sig ud.

- Vi har her prøvet at så vejbred og kommen ned i en HorseMax Fiber. For det første fordi vi ved, at vejbred og kommen konkurrerer rimelig godt med græsmarken og så for at se, om hestene kan lide dem.

Produktkonsulenten fortæller videre, at det aktuelt er lidt spændende med vejbred, idet der i øjeblikket er udlagt forsøg på New Zealand, fordi vejbred udskiller nogle nitrifikationshæmmende stoffer, der gør, at der ikke er så stor kvælstofudvaskning.

Et bedriftsspecifikt valg

- Det er lidt sjovt med de blandinger. Det er egentlig sådan, at jo bredere du kan lave dem jo mere holdbare, fortæller Tom Vestergaard og fortsætter:

- Når man snakker biodiversitet, så handler det både om det, der sker under jorden, de egentlige rodsystemer og over jorden – forskellig blomstring. Og når det er til afgræsning for heste, så har flere af arterne mulighed for at blomstre.

Når det kommer til wrap, kan det rent ensileringsmæssigt være en udfordring med cikorie, da den tager længere tid at fortørre end græsset, hvilket kan øge risikoen for skimmeldannelse, forklarer Tom Vestergaard nærmere.

Jordtypen tæller også i forhold til valg af blanding. Valg af græsblanding kan derfor være bedriftsspecifik.

- Hvis du plejer og planlægger din græsmark klogt, kan du få meget ud af den, påpeger agronomen.

Hest og blanding skal matche

En af de sidste nye hesteblanding fra DLF er en HorseMax Fiber, hvor alm. rajgræs er taget ud.

- Flere hesteejere ville ikke have rajgræs i, da de var bange for fordøjelsesproblemer. I stedet har vi taget hundegræs ind i blandingen, forklarer Tom Vestergaard om baggrunden for den beslutning.

Alle hesteblandinger, som DLF har i handlen, testes, og er der noget, der springer i øjnene, bliver blandingerne justeret til.

- Alle sorter er blandt andet screenet for sukkerindholdet i arterne, så blandingen kan sammensættes efter hvilken type heste, der skal have græsset, forklarer Tom Vestergaard.

Han påpeger, at mange hesteejere også vælger kløver fra, da det ikke er godt for den nøjsomme hest.

Ifølge Eva Lind Gleerup kan korrekt fodring i vid udstrækning forhindre fodringsbetingede sygdomme som kolik, mavesår, EMS, forfangenhed og insulinresistens.

- Heste på for godt græs foræder sig. Vi har i dag en fedmeepidemi blandt heste. Mange døjer med forfangenhed og insulinresistens. Det kan undgås, hvis hesteejere kigger på, hvilken hest de har og er bevidste om deres græsmarks næringsindhold og smagbarhed, lyder det fra foderagronomen.

Hun tilføjer dog samtidig, at kløver ikke er skidt for alle heste.

- Avlsdyr har både behov for energi og protein.

Heste i græsbuffeten

Parcellerne hos Eva Lind Gleerup blev anlagt i foråret i tynd havre. Siden blev der taget to slæt, inden hestene blev lukket ud på græsset i september.

- Det var simpelthen vildt sjovt at se. Vi lukkede 10 heste ind og de startede bare med at gå herovre, lyder det fra Eva Lind Gleerup, der peger over på den første parcel, der er udlagt med en græsblanding med cikorie.

- Da de var færdige med at æde det, så åd de rødsvinglen og da de var færdige med at æde den, så åd de timoteen og herefter de forskellige blandinger. Vejbreden tog de ret sent, men de åd den og til sidst åd de hundegræsset, fortæller foderagronomen, der ikke lægger skjul på sin overraskelse over hestenes tilgang til den udlagte græsbuffet.

 - Der, hvor parcellerne var sået ud med græsarter i renbestand i tre meters bredde, stod hestene bare side om side indenfor de tre meter. Så de var meget selektive og mere end jeg havde troet, understreger foderagronomen.

Efter de første observationer med heste i forsøgsmarken har Eva Lind Gleerup da også overvejelser om yderligere forsøg på arealerne til hesteholdet.

- Jeg kunne godt finde på at prøve med hundegræs i ren bestand. Hestene er ikke så vilde med det, men de åd det. Tænk, hvis man kunne lukke dem på en mark med græs på, hvor de kan tåle det, smiler Eva Lind Gleerup, der har 35 nøjsomme islændere på store arealer omkring ejendommen.

En græsmark er ikke bare en græsmark

Ifølge Eva Lind Gleerup er der alt for mange hestefolk, der ikke får lavet analyser af deres grovfoder.

- Det er under 20 procent af alle hesteejere, der har en analyse på deres grovfoder, og grovfoder udgør altså 75-95 procent af hestens daglige foder. Så det vil sige, at man ved ingenting om hovedparten af hestens foder.

- Og når vi nu kigger lidt fremad på klima og bæredygtighed, så er der for eksempel hele proteindelen i grovfoderdelen, som vi ikke ved noget om, hvis ikke man har en analyse. Så ved man simpelthen ikke, hvad det er, man fodrer med. Derfor siger foderfirmaerne sådan lidt, at man skal regne med, at der ikke er noget protein i vores grovfoder – og det vil måske også være rigtigt i mange tilfælde, men slet ikke i alle tilfælde, understreger foderagronomen, der påpeger, at det betyder, at man måske fodrer med for meget protein, fordi man så supplerer med kraftfoder.

- Ud fra et bæredygtighedsperspektiv er det jo ikke optimalt – plus at det er dyrt, lyder det fra Eva Lind Gleerup der gør det klart, at man kun kan vinde, hvis man optimerer på sit grovfoder rent vidensmæssigt, så man ved, hvad det er, man giver sin hest.

Hun understreger endvidere, at det er særligt afgørende at kende sit grovfoder, hvis man udelukkende fodrer med rent grovfoder og mineraler eller hvis man har heste med insulinresistens eller andre stofskiftelidelser som gør, at de ikke tåler meget sukker.