Der findes rigtig mange opstaldningssteder rundt om i landet, og der er sikkert også et for dig og din hest.

Ifølge Agria Dyreforsikring er der imidlertid tre spørgsmål, som du først og fremmest skal spørge dig selv om, inden du går på jagt:

  • Hvor mange penge kan du bruge på opstaldning?
  • Hvor meget tid kan/vil du bruge i stalden?
  • Hvor langt er du parat til at køre?

Pengepungen sætter oftest rammerne for, hvad der er muligt, derfor er det også her, du må starte. Har du råd til at have din hest stående på fuldpas, eller skal du ned i serviceniveau for at få det til at hænge sammen?

Fuldpas

Når du har din hest opstaldet på fuldpas, så indebærer det ofte, at det er med i prisen, at den bliver fodret med både krybbe og stråfoder, bliver lukket ind og ud fra fold, og boksen bliver muget. Det er altså en løsning, hvor du selv ikke skal koncentrere dig om andet end at strigle, ride og hygge, når du kommer i stalden.

Fuldpas er imidlertid også klart den dyreste løsning, men også den løsning der er bedst, hvid du er presset på tid.

Selvpas

Hvis du har din hest opstaldet på selvpas, så er det kun nogle af de daglige gøremål omkring hestens pasning, der er med i pakken.

Det er forskelligt fra sted til sted, hvor mange eller få ting, der er inkluderet, men man står som minimum altid selv for at holde boksen. Så kan foder være en ting, man selv skal købe, men så tildeles det af personalet. Andre gange skal man også selv tildele wrap og lukke ind og ud fra fold.

Her er det altid sådan at desto flere ting, du selv skal gøre, desto billigere er det. Ofte er det dog sådan, at der laves en turnusordning blandt pensionærerne, så man ikke skal ud hver eneste dag og lukke ud eller ind for eksempel.

Det er rigtig vigtigt, at du er helt klar over, hvor ofte du skal løse opgaver, så du kan vurdere, om du har tid og overskud til det. Der er dog ingen tvivl om, at det er mere tidskrævende med denne løsning fremfor fuldpas. Til gengæld er der nogle penge at spare.

Boks eller løsdrift?

Mange vælger at opstalde deres heste i klassiske stalde med bokse eventuelt med mulighed for løsdrift om sommeren, når sommergræsfoldene er åbne.

Der er dog også løsdriftsstalde, hvor hestene ikke har en egentlig boks, men i stedet lever ude hele året rundt, men selvfølgelig med mulighed for at søge indenfor i et læskur eller lignende.

Det er især en populær opstaldningsform for ungheste og islændere, men alle typer heste kan stå opstaldet på denne måde.

I en løsdrift har hestene mulighed for at bevæge sig mere, end hvis de er på boks. For at en løsdrift er velfungerende, skal læskuret være stort nok til, at alle heste kan ligge ned på samme tid. Samtidig skal folden fungere godt, så der ikke er en hest, der altid bliver jaget ud af skuret, når føreren vil være der.

Der bør være fri adgang til grovfoder og mulighed for at binde hestene, så de kan fodres individuelt med kraftfoder. Optimalt er der to indgange i selve løsdriftsstalden, så ingen heste risikerer at blive lukket inde, fordi der står en anden i døråbningen.

Fordele og ulemper ved opstaldningstyper

Der er fordele og ulemper ved både enkeltboks og løsdrift, og det kommer både an på dig og hesten, hvor I vil trives bedst.

Nogle heste har brug for roen, de kan få, når de er på boks, så de kan få restitueret og sovet, mens andre har brug for at kunne bevæge sig frit hele tiden, før de fungerer.

Ifølge Agria er det også essentielt, at du overvejer, hvor meget tid du kan bruge på transport. Det er jo også tid, du hver dag skal bruge på hest. Hvis den lange transporttid æder af tiden, du kan bruge på din hest, så er det måske ikke det værd?

Husk altid, at få det på skrift!

Uanset hvilken opstaldning du vælger, skal du sørge for at få en skriftlig opstaldningsaftale, der specificerer opstaldningspris, opsigelsesvarsel, type af staldplads, og hvilket arbejde du selv forventes at bidrage med i stalden.

En kontrakt samt et skriftligt staldreglement er den bedste måde at undgå konflikter og misforståelser.

Kilde: agria.dk