Når hesten ikke får græs
Græs er en fantastisk næringskilde og store græsfyldte folde tilbyder hesten en naturlig adfærd, når det kommer til indtagelse af føde. Mange heste trives dog ikke på græs, fordi de bliver for overvægtige, hvilket kan give udfordringer med stofskiftet.
For mange hesteejere har sommerperioden, hvor hesten har gået på græs, været den bedste tid på året. Der skal ikke længere muges ud i stalden, hvis hesten går på døgnfold og de økonomiske udgifter til strøelse, krybbefoder og grovfoder minimeres.
Mange hesteejere opnår dog ikke denne luksus, hvilket der kan være flere årsager til. Blandt andet kan det være, at hesten bliver for overvægtig. Måske har hesten følsomt stofskifte, opstaldningsstedet tilbyder ikke græsfolde eller græsset på folden er dødbidt. Det kan også være, at efteråret og vinteren er på vej som nu, og der ikke er mere græs tilbage på folden eller, at hesten er ordineret boksro af dyrlægen.
Hvilke fodringsmæssige hensyn der i fald skal tages, har foderrådgiver Ditte Katrine Oksen fra Dangro Nordic fremhævet på virksomhedens hjemmeside.
Forskellen på græs og grovfoder
I princippet er græs og hø/wrap egentligt det samme. Hø og wrap er blot græs som er slået – mere eller mindre tørret, og eventuelt ensileret. Men ser man på det næringsmæssige indhold, er der faktisk større forskel, end man umiddelbart skulle tro.
En væsentlig forskel på grovfoder og friskt græs er tørstofindholdet. Hø skal have et meget lavt indhold af vand for, at det kan holde sig på lager, hen over vinteren. Hø vil typisk have er tørstofindhold på 85-90 procent, mens wrap gerne må indeholde mere vand, fordi det ensileres, og på den måde lettere kan holde sig. Wrap kan derfor ofte have et tørstofindhold som rangerer fra 65-75 procent.
Modsat hø og wrap består græsset faktisk hovedsageligt af vand. I snit vil græsset på en frisk græsmark have et tørstof indhold på cirka 20 procent. Her skal man ikke glemme, at de resterende 80 procent af græsset, som består af vand – faktisk bidrager med hestens mest essentielle næringsstof – nemlig vand!
Det høje indhold af vand i græs betyder dog, at hesten skal spise væsentligt større mængder græs, sammenlignet med grovfoder, for at få dækket sit behov for fibre.
Kalorier
Pr. kg tørstof indeholder græs væsentligt flere kalorier end grovfoder. Når græsset skårlægges og ligger til tørre på marken, tærer det på sine depoter af kulhydrater, indtil vandindholdet er så lavt, at denne enzymaktivitet stopper. I meget varmt og tørt vejr sker tørringsprocessen hurtigt, og der vil ikke blive brugt så meget af kalorieindholdet. Hvis tørringsprocessen tager længere tid, vil kalorieindholdet i græsset falde mere. Dog har en længere tørringstid også ulemper, og kan forringe den hygiejniske kvalitet af grovfoderet.
Protein
Pr. kg tørstof indeholder græs ofte den dobbelte mængde protein, sammenlignet med grovfoder. Har man derfor en hest med et højt proteinbehov, så er græs en særdeles velegnet kilde hertil. Dette kan være heste i hård træning, avls- og ungdyr til eksempel.
Vitaminer
Når græsset skårlægges for at blive til hø eller wrap – så falder indholdet af især A-, C-, E-, og B-vitaminer. Cirka 80 procent af græssets indhold af Beta-Caroten (forstadie til A-vitamin) falder, mens det skårlagte græs ligger og tørrer på marken. Mens høet lagres falder mængden af Beta-Caroten yderligere med cirka syv procent om måneden. I det friske græs er dog meget høje mængder af Beta-Caroten, så faldet er ikke så skadeligt, som det lyder. Sidst på vinteren bør man dog være opmærksom på inddækning med A-vitamin, særligt hvis man har avlsdyr. En god kilde til Beta-Caroten er gulerødder. Typisk indeholder en gulerod cirka 20 mg Beta-Caroten.
Under tørring falder indholdet af E-vitamin ligeledes drastisk, hvor målinger har vist fald i indhold på op til 60 procent.
B-vitaminer kan hesten selv producere ved hjælp af mikroorganismerne i stortarmen. Har hesten udfordringer med fordøjelsen, kan det dog være en god idé at sikre sig, at hesten er tilstrækkeligt dækket ind med B-vitaminer fra foderet.
C-vitamin kan hesten også selv producere, hvis dens lever er velfungerende. Er hesten gammel, har leverudfordringer eller lignende, kan det være en fordel at kigge på indholdet af C-vitamin i dens foder. Gode kilder til C-vitamin er krybbefoder eller vitamin/mineralblandinger, hvor det er tilsat, hyben og chiafrø.
Mineraler
Indholdet af mineraler i grovfoderet sammenlignet med græsset er typisk ikke væsentligt. Det er hovedsageligt jernindholdet, som falder mest. Derudover bør man være opmærksom på svovlindholdet.
Calcium og Natrium er også værd at bemærke, men dette gælder uanset, om hesten får græs eller ej.
Fedtsyrer
I friskt græs er der et højt indhold af omega-3 og -6 fedtsyrer, men indholdet falder i grovfoderet hen over lagringsperioden. Da både omega-3 og -6 fedtsyrer er essentielle, bør manglen erstattes via fodringen i et forhold mellem fedtsyrerne, som efterligner det forhold, der er i det friske græs. I friskt græs vil der typisk være fire gange så meget omega-3 sammenlignet med omega-6
Fodring
Typisk vil hesten være godt dækket ind med ovennævnte næringsstoffer via et velbalanceret krybbefoder. Går din hest ikke på græs, anbefales det, at man især er opmærksom på tildelingen af især E-vitamin, samt omega-3 og -6 fedtsyrer.
