Skadesanmeldelser med kolik som årsag er steget med 30 procent: Koliktilfælde peaker om vinteren
Kolik er den næst-hyppigste årsag til, at danske heste må gennemgå en - ofte kostbar - dyrlægebehandling. 58 procent af danske hesteejere har haft en hest, der led af den potentielt livstruende tilstand, som peaker i vintermånederne, når hesten ofte står på stald.
- Hvert efterår og vinter rammes tusindvis af heste af kolik, som er en smertefuld og potentielt livstruende tilstand. Undersøgelser viser, at 58 procent af danske hesteejere har eller har haft en kolikramt hest. Hos Agria viser statistikkerne, at antallet af skadesanmeldelser med kolik som årsag er steget med 30 procent fra 2022 til 2023 og er i dag den næsthyppigste årsag til, at danske heste får brug for dyrlægebehandling, fortæller Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.
- Vi ser en tydelig stigning i antallet af koliktilfælde, når mørket og kulden sætter ind. Her fordobles antallet af kolikanfald sammenlignet med august, som er den måned med det laveste niveau, tilføjer Lotte Evers.
Ændring i rutinerne
- Ordet »kolik« bruges som en fællesbetegnelse for en lang række symptomer, der stammer fra hestens mave-tarmregion, men »kolik« er ikke alene en diagnose for »diffuse mavesmerter«: Det er en reel sundhedsrisiko for vores heste, man som hesteejer må forholde sig til, forklarer Jon Vedding, der er hestedyrlæge og dyrlægekonsulent hos Agria Dyreforsikring.
- I Agria kan vi følge antallet af anmeldte skader fra år til år, og her kan vi se, at antallet af koliktilfælde er knyttet til årstiden, forklarer han.
Hestedyrlægen vurderer, at risikoen for kolik stiger, hvis de daglige rutiner bliver ændret, og hvis hesten bliver redet markant mindre end normalt.
- Mørke, korte dage kan medføre, at rytterne ikke rider i samme omfang, men pause gør ikke noget godt for hesten, tvært imod: Det er pauser og mere tid på stald, som øger forekomsten af kolik. I vinterperioden er der mindre arbejde og mere tid på stald, hvilket øger risikoen for kolik. Heste på stald og i arbejde bør motioneres dagligt, understreger Jon Vedding.
En anden fælde er, at hesten ikke får nok vand, hvis den står på marken i frostvejr: Vandet i vandkopperne kan fryse til, og så får hesten ikke nok at drikke. En plastikspand kan derfor være et bedre alternativ.
- En stillestående hest, som ikke drikker nok vand, rammes nemmere af forstoppelse og kolik, og derfor er det især vigtigt at gennemgå foderplanen, hvis man ikke træner hesten, som man plejer. Der skal kun et par dages hvile til, for at en hest, som får et højt energiniveau gennem sin foderplan, bliver ramt af nyreslag og andre muskelskader, hvis den begynder at arbejde som sædvanligt lige oven på en hvileperiode, forklarer Jon Vedding.
Ved mistanke om kolik
Har du mistanke om, at hesten har kolik, er det, ifølge Agria, vigtigt, at du holder øje med hestens gødning. For lidt eller ingen gødning er ikke et godt tegn. Tag pulsen og temperaturen, og lyt efter, om der er lyd fra maven. En frisk mave rumler med jævne mellemrum. Gå med hesten for at aktivere tarmen, og undgå, at hesten lægger sig ned og ruller rundt. Hvis det er et mildt tilfælde af kolik, så kan en rask gåtur hjælpe, og det kan faktisk fjerne kolikken. Bliver smerterne derimod værre på gåturen, skal hesten forbi dyreklinikken.
- Selv om de fleste koliktilfælde ikke er livstruende, er det meget vigtigt at tage symptomerne alvorligt, fordi hestens tilstand hurtigt kan forværres. Derfor er det afgørende, at vi som hesteejere er opmærksomme på de faktorer, der kan føre til kolik, og tager de nødvendige skridt for at minimere risikoen, siger Jon Vedding.
Symptomer på kolik
Kolik er et symptom grundet problemer i hestens bughule, men over 90 procent af koliksymptomerne stammer fra mave-tarmkanalen. Ved kolikanfald holder hesten op med at spise. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger om på bugen. Ofte vil den lægge sig ned for at rulle, og når den rejser, sig ryster den sig ofte ikke, som en rask hest ville gøre. Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke op mod bugen og kaste sig rundt på jorden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsfrekvens stiger.
Kilde: Agria Dyreforsikring