Af Anne Kirkegaard, seniormiljøkonsulent, Velas i Viborg og Emma Lindevang, juniormiljøkonsulent, Velas i Vissenbjerg

En udendørs ridebane medfører ændret arealanvendelse i landzonen. Det betyder, at ridebaner udløser et krav en om landzonetilladelse efter planlovens § 35, der siger, at der i landzoner ikke må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

I ansøgningen skal der redegøres for hele anlægsprocessen. Herunder om man laver terrænregulering i forbindelse med projektet, og om der lægges dræn. Man skal beskrive, hvilken bund og toplag, man bruger, og om man hegner banen ind samt opsætter lys. Der skal beskrives hvilke landskabelige hensyn, man har taget i forhold til banens placering, og om den ligger indenfor nogle udpegninger eller påvirker naturområder og arter.

Anne Kirkegaard, Seniorrådgiver med speciale i hest, Velas Viborg. Arkivfoto

Anne Kirkegaard, Seniorrådgiver med speciale i hest, Velas Viborg. Arkivfoto

Lovliggørelse af eksisterende ridebane

Har du allerede anlagt en ridebane på din ejendom uden at få en landzonetilladelse fra din kommune, kan man udarbejde en ansøgning om en lovliggørelse af ridebanen. Det er de samme ting, som der skal redegøres for, som hvis man søgte inden anlæggelse af banen. I værste tilfælde bliver man enten bedt om at flytte banen til en anden placering, eller fjerne den helt. Er banen udlagt med kunstmateriale, kan man blive bedt om at fjerne det fra banen. Er der opsæt lysmaster på banen, som kan påvirke de landskabelige forhold, kan man også blive bedt om at tage dem ud af brug.

Emma Stensgaard Lindevang, junior miljørådgiver, Velas. Vissenbjerg Foto: Velas

Emma Stensgaard Lindevang, junior miljørådgiver, Velas. Vissenbjerg Foto: Velas

Rådgiverens erfaring

Hos Velas Miljø oplever vi for det meste, at banerne uden landzonetilladelser som oftest opdages på tilsynsbesøg fra kommune, hvorefter der skal udarbejdes og indsendes en lovliggørende ansøgning.

Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvad sagsbehandlingstiden er på en landzonetilladelse til ridebaner. Det der kan have en betydning for, om ansøgningen får et nej, er hvis banen er anlagt, eller ønskes anlagt længere end 20 meter fra eksisterende bygning, ligesom vi også ser en tendens med udfordringer i forhold til, hvis man ønsker at bruge kunstmateriale som toplag.

De fleste kommuner siger nej til lysmaster, som oplyser banen oppefra, men dette kan oftest løses ved, at man opsætter et lysbånd på den øverste lægte på hegnet omkring banen. På den måde kan man altså stadig få oplyst sin udendørs bane.