Hestestalde og miljøtilladelser

Når man planlægger at opføre en hestestald eller ombygge en eksisterende bygning til hestestald, er det ikke kun indretning, materialer og kravene i hesteloven, man skal have fokus på.

Det forklarer Heidi Ledskov, der er miljø- og naturkonsulent i VKST med speciale i heste, i en artikel på rådgivningsvirksomhedens hjemmeside.

I artiklen kommer konsulenten med en guideline til alle de ting, man som hesteejer skal være opmærksom på i forhold til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Ny lov er trådt i kraft

I 2017 kom der en ny husdyrbruglov, og tilladelser efter denne lov gives til et antal kvadratmeter produktionsareal (areal af fastplacerede husdyranlæg, hvorpå dyrene kan opholde sig og har mulighed for at afsætte gødning) og ikke antal dyr/dyreenheder, som det er tilfældet i de gamle tilladelser. De gamle tilladelser er dog fortsat gældende, indtil der foretages ændringer på ejendommen.

- Det kan være en dyr fornøjelse, hvis man (uden på forhånd at have indhentet de nødvendige tilladelser) har indrettet en ny eller eksisterende bygning med hestebokse, vandspiltov, sadelrum med videre, og det så efterfølgende viser sig, at der for eksempel er afstandskrav, der ikke er overholdt og ikke kan dispenseres fra, forklarer Helle Ledskov.

Som udgangspunkt skal alle lovgivningens afstands- og indretningskrav overholdes. Dog har kommunen mulighed for at dispensere fra visse af kravene, hvis der er gode begrundelser herfor. Ifølge Heidi Ledskov skal der altid foretages en individuel vurdering, og hestepensioner og rideskoler har nogle udvidede muligheder for dispensation.

Tilladelse hos kommunen

Hvis man har et hestehold på mere end fire heste med føl op til 12 måneder på sin ejendom, betragtes man som et erhvervsmæssigt dyrehold. Dette gælder også, selv om man ikke tjener penge på sit hestehold, og uanset hvem der ejer hestene.

Inden der etableres eller udvides hestehold på en ejendom til mere end fire heste med føl, bør man undersøge, om der allerede er en tilladelse til dyreholdet.

- Selv om der tidligere har været et større dyrehold med for eksempel grise eller køer på ejendommen, så kan denne tilladelse ikke umiddelbart overføres til at gælde for hestehold. Og hvis der i en længere periode ikke har været dyr på ejendommen, så er den tidligere tilladelse formodentligt bortfaldet, fortæller Heidi Ledskov.

Når der skal søges om tilladelse til hestehold, så er det størrelsen af det samlede produktionsareal (det samlede areal af hestebokse, løsdrift mv.), der er afgørende. Et rent hestehold under 200 kvadratmeter kræver kun en anmeldelse hos kommunen, som er en relativt simpel form for ansøgning.

Hvis man har mere end 200 kvadratmeter produktionsareal rent hestehold, eller mere end 100 kvadratmeter med blandet dyrehold, så kræver det, ifølge Helle Ledskov, en ansøgning om §16b-tilladelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, som skal indsendes via ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk.

- I sidstnævnte tilfælde kan det være en god ide at tænke nogle år frem, lyder anbefalingen fra konsulenten.

Helle Ledskov opfordrer endvidere til, at det inddrages i ansøgningen, hvis man planlægger en fremtidig udvidelse af hesteholdet, da en tilladelse giver en frist på op til seks år til at realisere projektet. Ligeledes bør en eventuel ridebane eller ridehal inddrages i ansøgningen, så det hele kan vurderes og godkendes samlet.

Afstandskrav og afløb

Afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen og husdyrbrugloven, som gælder både stalde, læskure, gødningsoplag og andre indretninger til husdyr, er følgende:

50 meter til byzone, nabobeboelse og visse lokalplanlagte områder, 15 meter til eget stuehus, 30 meter til naboskel, 15 meter til offentlig vej og privat fællesvej, 15 meter til dræn, vandløb og søer over 100 kvadratmeter, 25 meter til levnedsvirksomhed, 25 meter til ikke-almene vandforsyningsanlæg, 50 meter til almene vandforsyningsanlæg. Derudover er der afstandskrav til naturområder.

- Placeringen af en ny hestestald og tilhørende anlæg bør naturligvis være hensigtsmæssig for driften, men den skal også placeres under hensyntagen til førnævnte afstandskrav, og så ejendommen (fortsat) fremstår som en harmonisk, samlet ejendom, lyder det fra Heidi Ledskov.

Derudover vil der være krav om afløb fra stalde, som skal ledes til opsamlingsbeholder. Ifølge Heidi Ledskov er det ikke tilladt at lede afløb fra stalde til dræn, kloak eller privat spildevandsanlæg, heller ikke selvom det udelukkende er afløb fra vandspiltov.

Der vil desuden ofte være krav fra kommunen til farver, materialer og dimensioner, så de nye bygninger enten matcher eksisterende byggeri på ejendommen eller opføres i afdæmpede jordfarver, og derved ikke skæmmer det omkringliggende landskab.

Læskure og folde

Et læskur er ikke bare et læskur. Der er forskel på faste og flytbare læskure og kravene hertil.

- Hvis et læskur skal betragtes som flytbart, skal det flyttes mindst en gang om året, og reglerne for flytning svarer til reglerne for markstakke. Det betyder at skurene flyttes minimum 25 meter væk fra deres forrige placering og ikke må placeres samme sted igen, før der er gået mindst fem år. Der skal desuden føres en logbog over flytningerne. Alternativt kan man vælge at flytte læskurene hver 12. uge, så må de ikke placeres samme sted indenfor et år, forklarer Heidi Ledskov.

Konsulenten forklarer videre, at der ofte vil være krav til ansøgning om landzonetilladelse til læskurene, og ved flytbare læskure, kan kommunen stille krav om, hvilke områder læskurene må flyttes inden for.

- Hvis et læskur skal betragtes som flytbart, skal det flyttes mindst en gang om året, og reglerne for flytning svarer til reglerne for markstakke.

Heidi Ledskov

- Da læskurene som regel er tilknyttet foldene, kan det være en fordel at overveje placering af vand- og fodertrug, herunder wrap-stationer. I henhold til seneste ændring af lovgivningen er der nu krav om, at fodertrug skal flyttes minimum hver 12. uge.

Derudover er der, ifølge Heidi Ledskov, et generelt krav om at der jævnligt skal etableres græsdække på foldene, så de næringsstoffer, der afsættes med hestenes gødning, kan optages af planter for at reducere udvaskning af næringsstoffer fra arealerne. Det betyder, at vinterfolde bør skånes i forårs- og eventuel sommerperioden, så græsset har en chance for at komme op.

- Der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner håndhæver dette, og der kan være områder på foldene, især ved leddene og fast placerede læskure, hvor det kan være vanskeligt at overholde kravet. Tag eventuelt fotos af foldene, når de er grønne, så det kan dokumenteres overfor myndighederne, at der har været græsdække, lyder anbefalingen fra konsulenten.